Jeg hørte første gang Pink Floyd Project via Randis mobiltelefon fra en koncert i Svendborg i sommeren 2007. To uger senere så hun, Erik og jeg bandet opføre The Wall i perfekte rammer i Haderslev, en stort opsat koncert med både operasangere og børnekor. Den aften blev vi enige om, at PFP-koncert måtte blive en årligt tilbagevendende begivenhed.


Jeg var egentlig ikke Pink Floyd-fan i mine unge år. Dertil var musikken for mystisk, for syret. Men i 1990 fik jeg for første gang Pink Floyd musik indenbords. Rune og jeg sad sammen foran TV'et og så den store The Wall koncert fra Berlin med Roger Waters i spidsen. En god far-søn-oplevelse. Siden har jeg mange gange swinget med på Another Brick in the Wall, part 2, den med børnene. Og så var det, Randi ringede den aften...

SG Hallen i Svendborg dannede rammen om dette års PFP-oplevelse. En lille hal, udsolgt, masser af mennesker - de fleste lidt op i årene. 10 musikere i flot kvadrofonisk lydgengivelse og en opsætning med lys og film. Drømmende musikalske forløb, naturlyde, blid harmonisk sang. Et tre timers show, sange fra The Wall, Animals, Dark Side Of The Moon, Wish You Were Here og The Division Bell. Klimaksen nåede vi med det 23 minutter lange nummer Echoes i en flot, flot opførelse. Jeg kan ikke bedømme, om Pink Floyd selv kunne have gjort det bedre, men det er svært at forestille sig.

Vi ses igen, helt sikkert.

Pink Floyd Projects hjemmeside: http://www.pinkfloydproject.dk/index.html
En stor og flot designet hjemmeside med masser af lækkerier både om Pink Floyd og PFP.

Billederne er fra SG Hallen. De er ikke for gode, jeg har valgt de bedste. Klik på billedet for at få det i større format.

 

Thomas Ulrik Larsen, lead vocal Leadguitaristen Søren Thulin i solo
Scenen i blå lyssætning Endnu et stemningsfuldt øjeblik
Thomas, basist Steven Ardilsø samt korpigerne Stine Schwennesen, Trine Gry og Line Ekman PFP22
Pink Floyd fans er typisk lidt oppe i årene... Koncerten godt i gang

Mere i denne kategori:

Go to top