Ulemper ved landsbyfællesskabet

I et hvert samarbejde må man kunne indordne sig, således også i landsbyfællesskabet, hvilket vil sige at bønder der havde anderledes ideer eller blot var interesseret i at gøre tingene på en anderledes og måske bedre måde, havde svært ved at få lov. Bymændene skulle alle være enige om hvornår der skulle pløjes, sås, høstes eller gødes, og det har sikkert ikke altid passet ind i den enkeltes planlægning. Har det for eksempel været godt vejr en dag, og en bonde mente at tiden var til at høste, så måtte han ikke gå i gang før der havde været indkaldt til møde og høstarbejdet var en fælles vedtagelse. Så kunne det godt være blevet regn inden arbejdet kunne påbegyndes. Grunden, til at arbejdet skulle aftales så nøje, skal findes i datidens dyrkningsmetode. Fuglsø’s marker var som sagt opdelt i 12 vange/marker, som igen var opdelt i mindst 6 dele, så alle gårdene fik lige meget jord og lige gode dyrkningsmuligheder. Altså stod den ene mands korn lige op af de øvriges, og han ville måske blive nødt til at køre eller gå ind over en anden mands mark for at nå sit eget. Han måtte altså vente! Læs mere på Den Store Danske
      
I 1794 bliver Fuglsø’s jord udstykket så hver af de seks gård får samlet jorden på et eller to steder. Husmændene får jord for enden af bøndernes jord – længst væk
Go to top