Landsbyfællesskabet

Samvær og samarbejde med andre mennesker har altid været og er også stadig vigtigt, men hvis vi i dag ikke bryder os om nogle af de mennesker vi omgås i hverdagen, kan vi få et nyt job eller flytte. Den mulighed var ikke tilsted for de mennesker, som boede og levede i de gamle landsbyfællesskaber til dels på grund af stavnsbåndet, men først og fremmest på grund af den store afhængighed af familien og sikkerheden i landsbyfællesskabet. Man måtte blive! Selvfølgelig var der nogle, som brød ud, flyttede til købstaden eller blot flygtede, men det har været rent undtagelsesvis.
 
Fællesskabet bestod i et tæt arbejdsmæssigt samarbejde og en dyb social afhængighed. Dette fællesskab havde nøje aftalte regler og uskrevne traditioner. De aftalte regler kaldtes for vedtægter eller vider, og kan opfattes som landsbyens lov. Vedtægterne er ikke bevaret for Fuglsø. Men takket være EB for Vistofte by, som er nabobyen. Reglerne havde mange fælles træk hele landet over, mens nogle regler var egnsbestemte. Derfor kan man regne med at reglsættet i Fuglsø har lignet det i ”Vistofte bys Vider”.
 
Til at administrere disse regler havde lands­byen en oldermand. Fuglsø’s oldermand havde hvervet i mange år, i modsætning til de fleste andre steder, hvor hvervet gik på skift mellem byens bønder et år af gangen. Præsten EB skriver om Fuglsøbønderne, at: ”….. de befinder sig godt derved”.
Oldermanden havde ansvaret for at sammenkalde til de fælles møder, hvor arbejdet skulle planlægges – kaldet bystævnet. Han skulle sørge for at fællesskabet fungerede i god ro og orden. Han uddelte bøder, hvis aftaler og regler ikke blev overholdt.
 
Når en bonde eller nogen fra hans husstand brød aftaler eller regler vankede der bøder. Bøderne blev de fleste steder betalt i øl, som så blev drukket  af bymændene ved et bystævne. Der var mødepligt til møderne og mødte man ikke op skulle man også betale bøde. Det vigtigste princip i vedtægterne var at beslutninger blev taget ved flertalsafgørelser og at en enkelt mand ikke måtte gøre det anderledes en det var bestemt ved bystævnerne.
På disse bystævner blev aftalt, hvornår der skulle pløjes, sås og høstes. Dette var en nødvendighed, da alle havde et stykke af de 12 vange, som Fuglsøs marker bestod af. De kunne ikke ordne deres eget stykke, uden at de andre også arbejde på deres del af samme vang.
 
 
Go to top