Egnen og landsbyen

De fleste artikler på denne  del af hjemmesiden omhandler en familie og den gård de i mange år levede på. Men det er også fortællingen om en lille landsby Fuglsø, hvor den omtalte familie har boet og levet i flere hundrede år.

Jeg hørte om gården første gang, da jeg begyndte at interessere mig for min fars slægts historie, men har siden besøgt stedet flere gange. Sølballegård ligger på nuværende tidspunkt op til et fredet område i Mols Bjerge og fungerer i dag som beboelse, sommerrestaurant og galleri. Her er et link til stedet

Min slægt har boet i Fuglsø før de kom til at sidde på gården. Tilbage til  før 1700 er familien bosiddende i Fuglsø. Før denne tid findes ingen kirkebøger eller bevarede papirer fra Møllerup Gods. Men der er bevaret Jordebøger for Calløe Amt, hvor fæster og ejere er registrerede.
I 1600 tallet er ejerforholdene helt anderledes end i 1700 tallet. I 1610 var der i Fuglsø 4 selvejer gårde, 6 fæstegårde og 3 gadehuse. På grund af krige og dårlige tider bliver disse selvejere nødt til at sælge i løbet af de næste 50 år. 1688 er der kun 6 fæstegårde og et enkelt boel (husmand). De fleste gårde ejes af Hans Kongelige Majestet og er altså krongods.
 
Omkring 1700 kommer disse gårde ind under Møllerup gods, dette skyldes at Kronen på dette tidspunkt blev nød til at sælge ud af dets gods, for at betale den dyre krigsgæld.
Det er først medens Fuglsø gårdene er under Møllerup gods, at de kommer til høre ind under Ladegården Bogensholm, som oprindelig kun havde gårdene i Bogens som fæstegårde.


 

Jordens beskaffenhed

Fuglsø’s jorde beskrives i 1688 på følgende måde:

Fugelsøe
Ere fast Øde.. Har 12 Wange som bruges med boghved og Rug hviler 8 til 16 aar: bestaar af sharp flyvesand paa høye bancher, og er meget ufrugtbare. Saa dend ey høyere end for 20 Tønder udsæd kand beregnes ……

Omkring hundrede år senere beskriver Erik Begtrup Fuglsø således: ” … 6 Gaarde og 1 Huus atter Hovningsbønder til Bogensholm. Deres Mark til Størstedelen falder skarp og sandig, hvori saaes mest Boghvede og Rug, dog have de noget leret og muldet Jord  mod Viderup, hvori de saae 2 a’ 3 Tdr. Byg og ligesaa meget Haure og 1 a’ 2 Tdr. Erter aarlig hver Mand, de have ingen Høe=Biering, har og ringe og mager Græs og smaae Bester, som gaar den meste Tid ude Aaret om. De have dog bedre Leylighed for Faar……..” Hvorfor man i 1688 ikke omtaler jorden mod Viderup vides ikke, men det er sikkert at netop denne jord har haft stor betydning for Fuglsø bønderne. 
 

Ejerforholdene

Grunden til ejerforholdene ændrede sig så meget var de mange krige mellem Danmark og Sverige i løbet af 1600-tallet. Den deraf følgende udmarvning af befolkningen, betød at de fire selvejergårde blev solgt til kronen og at andre gårde forlades.
Den sidste selvejergård sælges i 1662 af Peder Pedersen.
I 1688, ved opgørelsen over jordens dyrkningsmæssige værdi, opgjort i tønder hartkorn, også kaldet ”Matriklen af 1688”, er der 6 gårde og 2 husmænd, alle fæstegårde.
Jorden fra de nedlagte gårde bliver brugt af de tilbageværende bønder i byen, og af bønder fra andre landsbyer, hvilket EB
 også fortæller i sin bog.

 

 

Go to top