Fiskenørd 2


Med Malawiakvariet begyndte min interesse for akvarier med fisk fra bestemte biotoper. Under granskningen af yderlige muligheder for biotopområder stødte jeg på Mellemamerika og fandt ud af, at fra netop dette område kom mange ungefødende tandkarper. Jeg havde som nævnt set lidt ned på de her ”nemme fisk” og regnet dem lidt som skidtfisk, men jo mere jeg fandt ud af, jo mere spændende fandt jeg dem. Og dem kunne man vel også få til at yngle!
Så jeg søgte efter oplysninger i bøger og på Internettet. Bøger om emnet kunne jeg ikke finde, men på Internettet fandt jeg endelig noget: Poecilia´s hjemmeside. Jeg besøgte hjemmesiden nogle gange og læste om selskabet og dets formål - og var solgt. Jeg meldte mig ind i selskabet og tænkte: “Om ikke andet så støtter jeg da et godt formål” 
I det daværende beskedsystem skrev jeg mit første indlæg for at få mere at vide om vildtformen af sværddragere og høre, hvor jeg kunne få fat i dem. For noget af det, jeg havde fundet ud af, var, at vildtformerne af ungefødende tandkarper stort set er umulige at finde i almindelige akvariebutikker. Der kommer straks svar, og kort tid efter havde jeg fået lovning på nogle sværddragere fra Thue. Der var også nogle andre indlæg, blandt andet om størrelsen af akvariet til disse mine nye fisk. Jeg havde regnet med at kunne have dem i mit 160 liters, men Martin Tversted mente, det akvarium var for lille, så jeg blev simpelthen nødt til at købe et 325 liters, og ja, så måtte jeg da også have et par yngle- og karantæneakvarier på 60 liter.


Så var der 7. 


Det var en god start på medlemskabet af Poecilia, så da invitationen til ”Ungeføderweekenden på Mols” kom, blev jeg meget interesseret. Mine betænkeligheder gik kun på, hvordan det ville være at møde op til sådan en weekend fyldt med fiskenørder. Hvad var det for mennesker? Nå, jeg vovede springet, meeen jeg meldte mig nu kun til lørdagsprogrammet, så kunne jeg jo se, hvad det var for noget uden at binde mig til en hel weekend med fiskesnak. Weekenden oprandt, jeg var syg af influenza, men af sted drog jeg nu alligevel.Ved ankomsten så jeg en flok mænd, der gik rundt og bankede på samtlige døre i hele bygningen. Der var åbenbart nogen deltagere, der havde svært ved komme op til morgenmad efter en meget “hyggelig” fredag aften. Alle andre var samlet til spisning i forsamlingssalen. Her blev jeg mødt af en temmelig høj mand med et højt hår, som spurgte om mit navn var Lillian, hvilket jeg kunne bekræfte. ”Mit navn er Thue”. AHAA, det var jo ham, jeg havde kommunikeret med på Poecilias hjemmeside og på mail, og også ham der havde været så venlig at love mig nogle sværddragere (Xiphophorus helleri, hedder de, selvom jeg aldrig får lært at udtale alle de latinske navne). Jeg følte mig straks velkommen, og der var stort set kun glade og smilende mennesker i et afslappet miljø, selv dem i køkkenet tog det med et smil, da jeg som den første handling i selskabets regi, skar mig på en skarp kniv og måtte have førstehjælp (et stykke plaster).Efter morgenmaden var der generalforsamling - en lille sluttet kreds af mænd (og et par kvinder), der snakkede om ting, som jeg selvfølgelig ikke vidste noget om, men alligevel endte det med, at jeg meldte mig til at hjælpe med den kommende udgivelse af Poecilia Bladet - altså bare det næste, indtil der var fundet en anden layouter.
Efter generalforsamlingen var der flere foredrag inden frokosten, og ikke mindst var der pauserne, hvor man fik snakket med nogle af de andre deltagere. Både danskere, nordmænd og svenskere fik jeg snakket med. I det hele taget følte jeg mig godt tilpas og meget vel modtaget i selskabet. Desværre blev jeg nødt til at køre hjem efter frokost, da influenzaen krævede sin ret.
Men næste gang nøjes jeg ikke med en enkelt dag!Men det hele har ikke været sociale bekendtskaber, jeg har også fagligt lært utroligt meget i løbet af det halve år, jeg har været medlem. Først og fremmest ved at spørge de mere erfarne om, hvordan de gør. De har meget villigt delt ud af deres erfaring, både når det gælder fiskenes liv og adfærd, og når det drejer sig om at holde akvarier med et minimum af teknik. Det sidste arbejder jeg ivrigt videre med både på grund af økonomien, men også for at formindske energiforbruget, altså forurene mindre.
Især Poecilias forum på hjemmesiden har været et godt sted at få svar på diverse spørgsmål. Desuden har jeg flere gange oplevet poeciliaånden ved at have fået foræret spændende fisk.

Af fisk i Poecilia regi havde jeg i 2007:

Xiphophorus helleri
Girardinus metallicus
Belonesox belizanus
Xiphophorus milleri
Poecilia reticulata

Efter Poecilia Bladet nr. 2 fik jeg blod på tanden og valgte at fortsætte samarbejdet med Kai Qvist omkring layout af Poecilia Bladet. Også selvom der er så forfærdelig mange regler om, hvordan man skal skrive Xiphophorus helleri og andre fiskenavne. Der kom 3 akvarier yderligere ind i mit hjem, 2 x 60 l og et 180 l.


Så nu var der 10.


Nå, ja, plus det løse - et par bowler med planter og mysteriesnegle. I haven en zinkbalje ligeledes med planter og mysteriesnegle og en 90 liters murerbalje med sværdragere, mysteriesnegle og planter. Men året efter forsøgte jeg mig med tre små damme efter opskriften i Poecilia Bladet nr. 2, 2007 uden den store succes

Som det ses ud af denne artikel er akvastik en farlig hobby: Rækker man den en lille finger, sluger den hele armen.

Efter denne artikel blev offentlig gjort i efteråret  2007 sneg der sig yderligere 11 akvarier ind i vort hjem. Som en af brugerne på Akvarieviden.dk skrev: "Nå du opdrætter også akvarier". 

I skrivende stund - juli 2012 - er der kun 4 akvarier tilbage, hvilket er mere overskueligt tongue

Go to top