Svend var i sit 18. år på session, disse papirer kan jeg ikke få lov at se da de ikke er 80 år gamle, men en ting er sikkert han blev kasseret. Jeg mener det var på grund af en skævhed i ryggen eller nakken.

Hos Bendix var Svend vist i to år. Jeg har fundet den skatteansættelse der var på ham i skatte året 1937/38, han bor i Grønfeldt, så det passer meget godt med at han tjener hos Bendix Simonsen. Her står der at han tjente 1100 kr. på et år.

Under krigen tjente far hos Søren Moesmand (Moesmanden, som på dette tidspunkt havde købt den ejendom som Bendix Simonsen tidligere ejede) i Grønfeldt, og Aksel tjener hos naboen Frederik Høeg (Høgen). Han levede i 1998, hvor jeg besøgt ham og hans kone, som dengang stadig boede i Grønfeldt. Frederik Høeg og hans kone Anne kunne godt huske far og hans familie. De fortalte om en episode fra dengang far tjente hos Moesmanden. Episoden fandt sted da far om foråret skulle så roer og såmaskinen var blevet indstillet inden far kørte hjemmefra gården, men far må have ment at den var indstillet forkert, så han stiller om så der kommer færre frø ud under såningen. Dette opdager Moesmanden, og han bliver helt tosset. Frederik Høeg sår i marken ved siden af. Far og han snakker sammen bagefter og Høgen siger: "Der fik do nok læst og påskrevet, hva'".
Fra denne tid stammer også Aksels historie om isfiskeri. Det er sandsynligvis Kalø vig her er tale om. Denne episode foregår under en af anden verdenskrigs isvintre. Far og Aksel havde aftalt at mødes på isen. Far kom først og huggede et hul i isen, hvorpå han startede med at fiske. Da han har siddet et godt stykke tid kommer Aksel til. Far er godt sur og overlader gladeligt hullet til Aksel, for her fanger man alligevel ikke noget. Derpå går han i gang med at lave et nyt hul. Skæbnen vil at lige så snart Aksel kaster snøren ud får han bid, og han fanger mange. Jeg tror far var godt irriteret, men det hjalp lidt for senere fangede han også en del fisk. Aksel fortalte at de solgte nogle af fiskene.


far i stolweb

Her sidder far midt på en mark. Billedet er taget af Søren Hornbæk og oprindelig fandtes der et billede af ham i samme stol, men det blev sorteret fra ved sorteringen af billeder efter far og mors død.

Indtil 1943 kan jeg finde far i skatte og mandtalslisten for Agri/Egens kommune, herefter forsvinder han og jeg spurgte Aksel og Søren og de kunne ikke huske hvor han tjente de sidste 2 år af krigen. Men dette har jeg fundet på landsarkivet i Viborg.
Den 1/11 1942 ( LK 320-162/4) kommer Svend til Femmøller, hvor han er i tjeneste hos en Grønborg, som her havde forpagtet en af de store gårde under Kalø Gods i Bregnet Sogn. Her tjener han også et eller to år.
Efter tiden hos Grønborg i Femmøller kom han tilbage til Lauritz Kjerri, som var syg. Han havde ingen børn og han var fader til far. Efter mine oplysninger lover han Svend førstekøbsret til ejendommen i Grønfeldt til en rimelig pris, hvis han vil tjene hos ham til en lavere løn. Svend indvilger og arbejder så her i nogle år for en meget ringe løn.

kjerriBilledet er er taget medens far tjente hos Laurits Kjerri i anden omgang. Den gamle som sidder forrest er Niels Kjerri, far til Laurits. Den anden som sidder ned er Marie Kjerri, som også var en af fars faddere. Hun er på det tidspunkt hvor billedet er taget fuldstændig blind på grund af en hjerneblødning. Laurits Kjerri står ved flagstangen sammen med sin kone Kirstine. Far står næsten gemt bag den store kraftige hvidklædte kvinde til højre i billedet.

Søren Bentsen mente at far altid havde penge. På et tidspunkt betalte far for et nyt tag til sine forældres hus i Grønfeldt, Aksel mente også at han havde været med til at betale for at få indlagt strøm. Om grunden til at han tør bruge så mange penge er at han regner med at have sin fremtid sikret, kan jeg kun gisne om. Han blev lovet, mundtlig, at når hans forældre døde skulle han have en del af disse penge igen, men det fik han så vidt jeg ved aldrig.
Hvad der skete mellem min far og Lauritz Kjerri ved jeg heller ikke, men da det kom til stykket fik han ikke Kjerris gård, og dermed indfriet de løfter han fik ved ansættelsen.

Den 1/11 1945 kommer til en A. Nyvang i Kongerslev i Ålborg amt. Her kan han ikke have været ret lang tid for i vinteren 1946/47 tjener han som forkarl på Henriksdal Blenstup i Gerding sogn, Gerding - Blenstrup Kommune. Dette er en stor gård, som er en forpagtergård under Lindenholm gods (Kilde større Danske Gårde,1935 og Danmarks Større Gårde,1961). Forpagteren hed Søren Damtoft. Her stødte far ind i en barnepige ved navn Karoline Kristine Noe fra Vestjylland. Fra Henriksdal tror jeg at både far og mor kun havde gode minder, i hvert fald er det det eneste sted, som de har besøgt med os børn.

mor far henriksdalweb.

Her er tjenstefolkene på Henriksdal sidst i 1940'erne. Far var forkarl og mor var nurse (barnepige)

Mere i denne kategori:

Go to top