Hønsehus
Et af Lauritzs projekter var hønseopdræt og salg af æg, også dette slog fejl.


Alle disse år gik det op og ned med forældrenes økonomi, mest ned, uheld forfulgte Lauritz i alle hans projekter. I 1932 må Lauritz sælge gården i Vraa p.g.a. den økonomiske krise i hele verden.
Grethe husker at hendes mor græd meget, da de blev nødt til at flytte fra gården i Vraa, og det kunne hun slet ikke forstå, for hun (Grethe) synes bare det var dejligt at skulle flytte til "byen". Så var hun jo tæt på kammerater og skolen, som hun lige var startet i. Efter denne økonomiske lussing for forældrene, blev det nødvendigt at alle i hele familien bidrog til tjene til livets ophold, så da Grethe kun var en mellemstor skolepige, skulle hun hjælpe i huset hos Bendix Simonsens kone Sofie.
Nøjagtigt hvornår far første gang var ude at tjene ved jeg ikke, men jeg ved hvor han først kom til at tjene, nemlig hos sin fadder Lauritz Kjerri i Vraa. Det var samtidig familiens gamle nabo,som ikke selv havde nogen børn, og som efter Sørens udsagn var svagelig. Her var han enekarl på et husmandssted på 19 tdr. land.



Far 17 år 1933

Efter tiden hos Lauritz Kjerri kommer far i tjeneste hos Holm Jens i Vraa, Her ved jeg ikke hvor længe han var. Fars søster Grethe fortæller om far:  "Ham kunne man altid stole på. Havde man problemer var det ham man gik til, skulle man låne penge var det ham man gik til".
Da Grethe tjente i Vraa, og hun havde været hjemme i Grønfeldt om aftenen, skulle hun altid tilbage til Vraa igen samme aften. Når hun var bange for at nogen skulle følge efter hende, var det far der gik turen til Vraa sammen med hende.
Hvis nogen havde været efter hende skulle hun bare sige det til far så ordnede han det. Men tilføjer hun, han kunne altså også godt lide at drille, desværre fik jeg ikke nogle konkrete eksempler.

De nøjagtige tidspunkter for hvornår og hvorlænge han tjente de forskellige steder er svær at fastslå. Men ved jeg med temmelig stor sikkerhed (kilde: fars bror Søren) at han omkring 1936-37 kommer til Grønfeldt. Her kommer han i tjeneste hos Bendix Simonsen, som forkarl. Bendix var med i sognerådet og på et tidspunkt formand for Indre Mission i Grønfeldt. Her tjener tillige Søren (15,16 år) og deres søster Grethe ( ca. 13 år), desuden tjente Jensine lidt ekstra til familien en overgang, ved at malke køer. Om Bendix Simonsens temperament kunne Søren fortælle flere historier.


Her er der et par eksempler:
Det var om foråret, og jorden skulle klargøres så roerne kunne blive sået. Dette arbejde fik Søren om morgenen besked på at gøre på en formiddag, og Bendix gjorde det klart at han ikke skulle komme hjem og få middagsmad inden han var færdig. Arbejdet bestod i at harve marken. Det lyder jo let nok for os, som er vant til traktorer, men dengang foregik det med hest og gåben bag harve og hest. Som sagt var Søren en knægt på 15-16 år, som var meget bange for Bendix, så han knoglede på til hesten skummede, Som han selv sagde kørte han helt vildt. Svend råbte til ham inden han kørte ud i marken at han skulle køre ordentlig, men angsten for Bendix var stærkest. Da klokken var ca. 12 og middagen nærmede sig, kom Svendud i marken til Søren og ville have ham med hjem, men Søren turde ikke for han var ikke blevet færdig. Svend sagde at han skulle med hjem og at han nok om eftermiddagen skulle harve færdig og nå at så, så til sidst gik hjem til gården for at spise. Da de kommer til bordet og mad er sat ind, spørger Bendix om Søren så blev færdig, hvilket han jo måtte benægte. Så eksploderede Bendix i arrigskab, han råbte og skreg. " Hvorfor kom du så hjem?" "Jo, men Svend sagde at jeg skulle med hjem at holde middag." Nu vendes vreden mod Svend også, men for en gangs skyld slog Svend i bordet og sagde at han skulle nok harve færdig om eftermiddagen og så roer, som planlagt.Da Svend tør forsvare Søren, og oven i købet svare igen, bliver Bendix endnu mere edderspændt rasende, han løfter hånden for at slå, men trækker sig i sidste øjeblik. Samtidigt råber, skriger, skælder og smælder han, så alle andre ved bordet flygter. Også Grethe tager flugten, men med sin tallerken. Hun søger tilflugt på det "lille hus" (lokummet), hvor hun indtager resten af sit måltid.I stuen fortsætter råberiet, hvilket selvfølgelig medfører at Søren og Svend ikke får spist noget. Lige pludselig råber Bendix " Så spis da noget!". Jeg ved ikke, hvor meget de fik spist, men Bendix faldt lidt ned og Søren og Svend fik deres ene times middagspause, hvorefter Svend tog i marken. Da det blev aften og Svend vender hjem til gården, står Bendix der og spørger, om han blev færdig med at så roer, hvortil han roligt svarer, at han var blevet færdig. Den aften fik Søren en undskyldning af Bendix.

Søren fortalte om et andet tilfælde af raseri, som han havde overværet. En dag skulle Bendix have spændt en hest for og Søren og han går ud i hestestalden. Her har en af hestene, som i forvejen er kendt for at sparke bagud, ikke lyst til at få seletøj på, så den sparker ud og rammer/snitter Bendix, hvilket ophidser ham så utroligt meget, at han knytter sin hånd og med al sin kraft slår han hesten --- lige i røvhullet ---- så det sagde "svup" og hånden røg ind. Det syntes hesten ikke synderligt om, så den sparker vildt og rammer Bendix så han klasker op ad muren og stønnende bliver liggende. Søren tør ikke gå ind i stalden for at hjælpe ham på grund af hesten. Kort efter kommer Svend til, han får slæbt Bendix udenfor hestens rækkevidde og ind i huset.


Far bliver voksen

Mere i denne kategori:

Relaterede artikler

Go to top