Dagligstuen

Takket være de mange skifter fra gården i årene fra 1803 til 1826 ved vi faktisk ret meget om hvad familien ejede. Derfor har jeg valgt at gennemgå stuehuset rum for rum. Stuehuset bestod som sagt af 2 stuer, en forstue, et køkken, et bryggers og evt et kammer.

Dagligstuen

Det rum som i alle skifterne fra Sølballegård står først er dagligstuen. Dagligstuen havde mange funktioner dengang. Dagligstuen fungerede som soveværelse for en del af familien, den var stedet hvor måltiderne blev indtaget, her blev der syslet med husflidsarbejder og det har været her familien var samlet når det var koldt udenfor, da det, bortset fra køkkenet, var det eneste opvarmede rum.

husflid

Her i dagligstuen fandtes:

Et fyrretræsbord med et skab under hertil var to bænke

Den ene bænk stod for bordenden og den anden bænk på langsiden under vinduet på husets syd-side. Ved måltiderne sad mændene på disse bænke. Husbonden for enden af bordet, så karlen, så en aftægtsmanden dernæst sad evt. husmanden/daglejer. På Mols og også andre steder i landet stod kvinderne op ved bordet. Alligevel var der også her rangorden. Madmoderen stod nærmest sin mand og så fremdeles. I skabet kan hornskeerne have ligget mellem måltiderne, måske har her stået nogle træ brædder til at spise på og nogle små træskåle.

 

To hængskabe med lås og nøgle.

I disse hængskabe var der ifølge skifterne ikke noget af værdi, men det betyder ikke at de ting, som har været i skabet var uden betydning. Heri kan for eksempel have stået en flaske brændevin og måske et par trækrus til at drikke af.

 

Fire Stole

Stolene er f.eks. blevet brugt af bedstemoderen når hun sad i kakkelovnskrogen og spandt garn eller strikkede, som man ser det afbilledet på mange samtidige kunstneres billeder.

 

To Hylder

Hylderne hang under loftet evt. mellem to bjælker. På hylderne stod feks. skåle med mælk som skulle syrne. I de første skifter er ikke nævnt noget som står på hylderne. Grunden er sandsynligvis at synsmændene ikke vurderede tingene til at have nogen værdi. I det sidste skifte nævnes to tintallerkner og nogle træskåle. Se billedet der er et rødt kryds ved hylder under loftet.

 

Et sengested

Sengen i dagligstuen på Sølballegård i 1803 har lignet det på billedet rigtigt meget.

seng kammer

 

Et halv Sengested med 2 fg. Blaatavlet Omhæng og Kappe
Deri - et Senge Tæppe, - en rød og grønstribet ulden Overdyne
et par Blaarlærrets Lagner - gamle
2de gamle Blaastribet Underdyner
3de Hoved Dyner gamle

1 En Vugge

Vuggen er kun i skiftet i 1808. Da er der et spædbarn i huset, som kun er 14 uger ved sin fars død.(Karen Mikkeldatters anden mand)

 

1 En Øltønde
Øltønden var også i stuen. Så har der under måltiderne ikke været så langt at gå for kvinderne når kanden skulle fyldes op.
Grunden til at der blev drukket øl, var at brønden på gården som regel lå ved tæt på møddingen. På møddingen tømme man også lokumstønden. Så der var mange gode grunde til ikke at drikke vandet. Hvis der har været mælk nok, har børnene sikker fået en kop mælk. Den øl man drak kan ikke sammenlignes med vore dages øl.


Derudover er der kun nævnt en enkelt ting af værdi, nemlig jern bilæggerovnen. Den var til gengæld også meget vigtig og var den genstand i stuehuset som var vurderet næsthøjeste. Ordet bilægger hentyder til det faktum at man ikke fyrede i stuen men i rummet ved siden af, køkkenet.

En bilæggerovn 

bilaeggerovn

 

 

Go to top