Yderstuen

Den yderste stue på Sølballegård blev hovedsagligt brugt som soveværelse for fæstebonden og hans kone, hvilket ses ud af skifterne. Der var ingen opvarmning og indboet bestod af en seng og to egekister. Fra andre kilder ved jeg at dette rum blev brugt til fest, og det var som regl også her kisten stod indtil begravelsen. Herunder uddrag fra skiftet 1803:

I den yderste Stue:

En Hell Seng: deri - en grov Vadmels Overdyne,  en hvid under Dyne, et par Blaarlærrets Lagner og 2 Hoved Puder

En Ege Kiste med Laas og Nøgel
deri intet andet uden Enkens Gang klæder og Linnet

En Dto Egekiste med Laas og Nøgel

deri - en Blaa Vadmels Kjole, en dto Trøje-, en dto
en Trykket Nattrøje - et par Blaa Vadmels Buxer
et par dto gl. en Hat - 4 par Strømper
4de Skjorter, 2de Hals Tørklæder
en Blaa Hue. et Hat Slag. et par Vanter
et par gamle Støvler et par Træskoe.

Læg mærke til at der ikke er nogen underbukser.
Ønsker du at vide hvad de forskellige gamle ord står for så se ord forklaring her

Tøj på landet

Landbefolkningens tøj var indtil ca. 1850 hovedsagelig lavet på hjemmespundet uld og hør. En del blev vævet i hjemmet eller det blev forarbejdet af en landsbyvæver. Bagefter var der landsbysyersker eller -skræddere som syede tøjet. Disse håndværkere arbejdede tit i mange år det samme sted og fornyede sig ikke særligt.
Da tøjet også gik i arv fra forældre til børn, skiftede moden ikke lige fra dag til dag. Dragterne var desuden oftest af solidt vadmel (uld), som havde lang brugstid.

kvindedragt mols

 
Kvindedragten kunne bestå af lærredssærk (hør), skørt, trøje eller livstykke med tilsyede ærmer, eller en oftest rød, strikket nattrøje under livstykket. Forklæde, strømper og sko med spænder og hovedtøj hørte også med til dragtopbygningen. Til venstre ses en kvindedragt fra Mols. Billedkvaliteten er desværre meget dårlig.

Næsten alle kvinder — også i byerne — havde tillige til højtid en sort kjole eller sort trøje og skørt. Denne skik går tilbage til renæssancen og holdt sig i brudekjolen på landet til omkring 1920. Udendørs brugtes hoftelang kåbe og sort kyse.

Det egentlige egnspræg afspejlede sig imidlertid især i hovedtøjet, hvis grundfundament som regel var en hue af mønstret silke eller pyntet med forskellig slags broderi. Det brugtes flere steder, efter at egnspræg ellers var forsvundet, og købetøj havde fortrængt det håndvævede.gammel mand

 

Mandsdragten omfattede skjorte og knæbukser, mest af skind, vadmel eller fløjl. Yderligere brugtes brystdug eller vest, trøje, kjol (frakke), strømper, spændesko og senere støvler. Sort hat hørte med, men til hjemmebrug og i hverdagen brugte man strikket, tit rød nathue med dusk. Et hætteslag til udendørs brug anvendtes også. Manden til højre er fra 1800-tallet. Han er dog ikke fra Mols.

Sølvknapper e.l. blev brugt i brystdugen og efter økonomisk formåen i det øvrige tøj.

 

Go to top