Ejerforhold

Først fra 1756 ved jeg med sikkerhed at en af mine aner bor på den gård, som senere kommer til at hedde Sølballegård. Men allerede før den tid boede familien i Fuglsø da jeg i kirkebøgerne fra Vistoft sogn kan følge den tilbage til før 1700.


Der findes forskellige kilder fra før år 1700, men det er svært at udlede noget af dem. Der er oftes blot nævnt et navn ved et salg, et fæste eller en skatteopgørelse.
Der findes dog visse oplysninger som f.eks. at den sidste selvejergård i Fuglsø sælges i 1662 af Peder Pedersen. I 1688, ved opgørelsen over jordens dyrkningsmæssige værdi, opgjort i tønder hartkorn er der 6 gårde og 2 husmænd, alle fæstegårde. Så på dette tidspunkt har Sølballegård helt sikkert været fæstegård.

På disse kort kan man tydeligt se at fire af de seks gårde stadig i 1990 ligger på fuldstændig samme sted. Klik påkortene for at se dem i stor udgave.

fuglsoeby1790 fuglsoeby1990
Kort fra 1794  Her fra 1990

Bønderne i Fuglsø var fæster på krongods.Kronen/Kongen ejede i slutningen af 1600-tallet Fuglsø by, lige bortset fra en enkelt gård, som tilhørte en mand i København.

At være fæster på kongens ejendom betød at man var underlagt administration af et af de store rytterdistrikter. For Fugelsø og altså Sølballegårds vedkommende var Dronningborg Rytterdistrikt.

For fæstebønderne betød dette at et område f.eks. et sogn skulle "forsørge" en rytter fra kongens hær. Det genspejler sig også i personnavnene i området, der er rigtig mange der har tilnavnet Rytter.

Efter Svenskekrigene i 1600-tallet og i begyndelsen af 1700-tallet mangler kronen penge, og må sælge ud af krongodset, for at betale sin gæld. Krongodset i Fuglsø sælges af flere omgange, det sidste i 1720-21, til godset Møllerup ved Feldballe. Der er dog stadig en gård, som er ejet til anden side.

Da Møllerup overtager gårdene, bliver de gjort lige store - deres hartkorn egaliseres. Dette har sikkert været grund til mange diskutioner i byen. For én gårds vedkommende betød det, at en tredje del af dens indkomst blev taget fra fæsteren og givet til byens øvrige beboere. Godt nok er han så også sluppet billigere i afgifter, men det har sikkert ikke været nok til at han har synes der var positivt. Alligevel har han ikke kunnet gøre noget - herskabet bestemte. Men uden sværdslag er det sikkert ikke foregået.

De andre gårde fik forøget deres tillæg og dermed deres indkomst. Til gengæld er de også kommet til at betale mere i indfæstning og landgilde. Grunden til at Møllerup gods valgte at egalisere, har sikkert været at det er meget nemmere at administrere byen når alle fæster er lige. De skal betale det samme i indfæstning når de overtager en gård, de betaler det samme i landgilde og de skal yde det samme hoveri. Altså mindre vrøvl og diskussioner mellem gods og fæster og mellem fæsterne indbyrdes. 

Hoveriarbejdet blev udført ved ladegården Bogensholm (se marker på nedenstående kort), som ligger 3-4 kilometer fra Fuglsø, hvilket er betydelig nærmere end Møllerup, som i fugleflugtslinie ligger ca. 10 kilometer væk. Ti kilometer ville have været en hel dags rejse med datidens veje og befordringsmidler, så derfor blev det Bogensholm.

I 1870'erne udflyttede Jens Mikkelsen Balle gården fra landsbyen og byggede de bygninger som også i dag står som Sølballegård. Bygningerne er i dag erklæret for bevaringsværdige og stort set al den tillæggende jord er fredet og er en del af Nationalpark Mols Bjerge.

 

beliggenhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 egalisere, gøre ensartet, udjævne, ligestille

Show Street View
Go to top