Brandtaxation fortæller om gårdens bygninger

Taxationen stammer fra 1801.
Sølballegård var i 1801 en fæstegård under et lille gods - Bogensholm - som ligger nær Bogens nordøst for Fuglsø. 

Fra 1792 var det blevet lovpligtigt at have en brandforsikring, men det tog åbenbart lidt tid inden det blev effektueret over hele landet, for den nedenstående takseringen er den første for Sølballegård. På daværende tidspunkt lå gården stadig inde ved søen i landsbyen.

 

Brandtaxation af gård tilhørende Bogensholm, beliggende i Fuglsø by og fæstet af
Jens Rasmussen Balle.

a. Stue Huuset sønder i Gaarden 11 fag, 7 ½ alen dyb Ege under og Fuur over
    tømmer, klinede vægge og Straa Tag til Stuer, Kammer, Køikken og Bryggers                   180 rdl
    med Loft, Vinduer og Døre, 2 Skorstene og 1 Bagovn af Leer, men
    Skorstenspiberne af brændte Sten.

b. Vestre Huus 8 fag, 6 ½ alen dyb dito Materialier klinede Vægge og Straatag                       80 rdl
    til Fæe, Faar, Hug og Vogn Huus
 

c. det nordre Huus 11 Fag 8 ½ alen dyb dito Materialier Klinede Vægge og                            170 rdl
   Straatag til Lade og Lo


d. det østre Huus 9 Fag 7 ½ alen dyb dito Materialer Klinede Vægge og                                 110 rdl
Straatag til Stald og Korn Lade                                                                          i alt værdi 540 rdl


Som man kan se i taxationen blev en bygnings størrelse målt i fag, som er afstanden mellem de bærende stolper. Se illustrationen nedenfor. I Danmark er et fag på ca. 1,5 m. Altså stuehuset på Sølballegård er 1,5 x 11= 16,1 m den gang i 1801.  Husets brede er opgjort i alen og en alen er ca. 60 cm, altså har stuehuset været ca 4½ m bred. Jeg har tegnet stuehuset som det måske så ud.

 tegning soelballe    

 

Fakta:

Bindingsværk

Bindingsværk var den almindeligste byggemåde i Danmark fra senmiddelalderen og fremefter.Bindingsværk er smidigt og fleksibelt at arbejde med, og man kan nemt tilføje ekstra rum til sit hus.Et bindingsværkshus er et skelet af træ. Skelettet bærer husets tag og holder sammen på husets vægge.I egne med gode skove var skelettets stolper og bjælker gerne af en god og kraftig kvalitet - og man brugte meget tømmer til husene.I træfattige egne som f.eks. Vestjylland var bindingsværket ofte spinkelt og kroget - og man sparede på træet.

 billede-af-et-fag

Lerklining

I skelettets åbne vægfelter lavede man et fletværk af mindre træstolper og kviste. Så klaskede man vådt ler på fletværket og lod det tørre. Tavlene blev glattede. Til slut blev de kalkede.
På Sjælland kalkede man "over stok og sten" - dvs. hele væggen, både stolper og tavl, blev kalket hvide.
I Østjylland og På Fyn gav man ofte stolperne en farve, f.eks. rød eller sort. Tavlene fik en anden farve, f.eks. hvid eller gul. Vi du vide mere så er her et link til Nationalmuseet

 

 
 
Go to top