Klik på billedet for at se det i større format.

Gold Crest II hed vores stolte skib og hjem i 7 dage, her på vej over Chirk Aqueduct med det meste af besætningen om bord. Vores narrowboat havde en længde på 70 ft (ca. 23 m) og en bredde på 6-7 ft (ca. 2 m). Lad os starte med en rundvisning om bord... Salon set frem mod stævnen. Hver cm er udnyttet. Ved måltiderne slåes bordet ud til ca. dobbelt bredde, og så kan man lige akkurat sidde 8 personer omkring det. Vi var kun 6, så vi havde masser af plads.
     
Kabys i forlængelse af salonnen. Der manglede ikke noget - gasblus, ovn, køleskab, vask ,osv. det hele stuvet sammen på ganske få kvadrameter. Vi fik fra starten aftalt en turnusordning som ansvarlige for køkkentjanserne. På den måde fik vi en hel del fritid uden at få dårlig samvittighed. En snæver gang førte i bagbords side fra kabyssen forbi to kahytter, to bade- og toiletrum, nedgang til maskinrum (velegnet til tørrerum) og gennem agterkahyt til agterdækket, hvorfra man styrede båden med rorpind, instrumentknapper og gashåndtag. Det var ikke muligt at stå almindeligt oprejst i gangen.
     
< England og Wales 2007     

Sommerferien 2007 tog vi for 3. gang til England.

Først en uge i 'narrowboat' sammen med gamle venner, dernæst en uge med Campletten i Lake District. Vi havde tidligere været i Cornwall to gange. Den første gang tilbragte vi også en uge i New Forest

 

wales Kanalbådsferie, hvor man glider gennem landskabet med 4-6 km/t, har i mange år været en drøm for os. I 2007 blev drømmen til virkelighed. Sammen med gamle venner fra gymnasie- og seminarietiden sejlde vi først op af Llangollen Canal fra Wrenbury Mill i Scropshire, England, til Llangollen i Wales og siden nedad og tilbage til udgangstedet. Kanalen, der er bygget omkring 1800, får vand fra River Dee ved Llangollen i de nordlige walisiske højder. Undervejs krydser kanalen floden på Pontcysyllte Aqueduct i ca. 40 meters højde - højdepunktet i mere end én forstand. En uforglemmelig uge!

 

 

 

 

 

 

Nedenfor ser du billeder fra sejlturen.