Sidste år opstod idéen om et fælles modellandskabsprojekt, som skulle bygges ind i en gammel kuffert. Den skulle kunne tages frem til jul og skulle derfor indeholde et vinterlandskab. Vi havde begge nogle ønsker om indholdet, mit var at der skulle indgå et modeltog. Der kunne selvsagt ikke være plads til et større tog - H0 f.eks. - i sådan en kuffert, og togbanen blev skaleret ned til skala Z eller 1:220. Et startsæt med en skinneoval blev købt brugt, renset og gjort køreklar. Et par ekstra skinner og et sporskift til et sidespor blev tilføjet, så der var lidt mere at køre på end blot en oval. Imellemtiden var den oprindelige idé om et vinterlandskab blev erstattet med ønsket om at bygge et landskab inspireret af hobbitternes land Hobbiton fra filmene Ringenes Herre.
Hobbiton (på dansk Hobbittrup) er hobbitternes by i Middleearth. Hobbiton er et frodigt bakket landskab, hvor hobbitterne har bygget boliger ind i bakkerne. Husene er næsten alle forsynet med karakteristiske runde døre i forskellige farver. Her starter romanserien om Ringenes Herre, et storslået eventyr om kampen mellem det gode og det onde. Serien er blevet flot filmatiseret af Peter Jackson og optaget på de naturskønne øer, som udgør New Zealand. Her i huset har vi begge læst bøgerne og set filmene - de sidste flere gange. Landskabet eksisterer skam i virkeligheden, idet det blev bygget op i forbindelse med indspilningerne til Ringenes Herre trilogien. I dag er det et yndet turistmål. Det var jeg desværre ikke særlig bevidst om, da jeg i 2006 var på rundrejse i New Zealand med min far. Vi havde en overnatning i Hamilton, som ikke ligger langt fra Hobbiton, men besøgte altså ikke stedet. Desværre.
Det er på The Green Dragon hobbitterne Frodo Baggins, Samvis Gamgee, Pippin Took og Merry Brandybuck ynder at nyde en pint eller to. The Green Dragon er Hobbitons pub, som lægger lokaler til fest og hygge. Og hobbitterne forstår at feste.
The Green Dragon blev også bygget i forbindelse med filmoptagelserne. I dag huser den en god restaurant. Som det ses, går hobbitterne ikke meget op i systematik og lige linjer.
Det er min opgave at bygge en lille model af The Green Dragon, mens Lillian skal tage sig af hobbitboligerne, som skal bygges ind i landskabet.
Man kan finde rigtigt mange billeder af The Green Dragon på nettet, og jeg finder også en noget utydelig tegning af pubbens grundplan. Den har jeg naturligvis tænkt mig at bygge efter, men det går hurtigt op for mig, at bygningen bliver for stor til placeringen i kufferten, hvis jeg skal følge tegningen eksakt. Jeg beslutter at forkorte de to fløje til højre og venstre.
Begge starter vi med at forsøge at bygge både hobbithuse og kro i cernit. Det fik Lillian et bedre resultat ud af, end jeg gjorde. Jeg kunne ikke få bindingsværket formet tilfredsstillende, og med de bøjninger, huset har, går detaljer helt tabt. Jeg vælger at bruge et materiale, jeg er fortrolig med - polystyren.
Jeg vælger at bruge samme metode som med Hadsten Andelssvineslagteri - at skære en bundplade ud, som følger husets grundplansomrids. Der skal lys i, så der skæres et par huller i pladen. Den udgør samtidig fodremmen i bindingsværket.
The Green Dragon er bygget op i bindingsværkfag. Flere af fagene grænser op mod hinanden i en større eller mindre vinkel og skal derfor udformes stykvis. Vinduer og døre skæres ud, forsynes med klar styren på indersiden og Evergreen strips nr. 100 (0,25x0,25 mm) som sprosser. Til bindingsværkets stolper, skråbånd og tagrem bruges Evergreen styrenstrips nr. 142 (1x1 mm), der limes på de udskårne vægplader. Lerkliningen i fag og tavler formes af spartelmasse, hvorefter stolper mv. males brune og fagene den tilnærmede varme gule farve, som huset i følge de mange billeder er malet med. Skorstenene bygges op af faconskårede styrenstykker, spartles efter, pudses og males. Fagene limes på bundpladen efterhånden, som de bliver færdige. Jeg skal dog være opmærksom på, at det hele passer sammen, inden dette sker.
Så er vi nået hele vejen rundt. Bagsiden har vist sig som den nemmeste, da der ingen vinduer er her. Hjørner og andre samlinger skjules med lodrette brunmalede stolper, som blot bliver en del af bindingsværket.
Tagkonstruktionen hører med en heltagskvist over hovedindgangen og forskellige udhæng ikke til det letteste at bygge. Som nævnt går hobbitterne ikke meget op i systematik og ensartethed - taget bølger lidt op og ned. Det kan selvfølgelig vise sig at være en fordel. Der skal ikke installeres egentlig skillevægge, men rummene bliver alligevel delt lidt op af de plader, som sættes ind i huset og fungerer som kip. I et forsøg på at skabe et varmt lys indefra fra det kommende LED-bånd males pladerne rødlige. Jeg vælger også at give huset et loft, som skiftespær kan hvile på. Inden det går løs med taglægterne, bygges de sidste skorstene og limes fast på loftet. Til taglægter bruges Evergreen nr. 103 (0,25x1,5 mm). Det sværeste er at få tagudhængene til at se ordentlige ud.
Stråtaget har været en hård nød at knække. Efter en del research har jeg valgt at bruge Nochs produkt Schilfgrass nr. 07060, som jeg limer på i små bundter med skolelim. Jeg må holde tungen lige i munden, når jeg skal omkring hjørner, skorstene, udhæng og kvist for at få den rette retning på stråene. Det er en temmeligt tidskrævende proces.
Efter endt tækning klippes tagrygning og tagskæg i facon med en god skarp saks.
