De fleste artikler på denne del af hjemmesiden omhandler en familie og den gård de i mange år levede på. Men det er også fortællingen om en lille landsby Fuglsø, hvor den omtalte familie har boet og levet i flere hundrede år.
Jeg hørte om gården første gang, da jeg begyndte at interessere mig for min fars slægts historie, men har siden besøgt stedet flere gange. Sølballegård ligger på nuværende tidspunkt op til et fredet område i Mols Bjerge og fungerer i dag som beboelse, sommerrestaurant og galleri. Her er et link til stedet
Min slægt har boet i Fuglsø før de kom til at sidde på Sølballegård. Tilbage til før 1700 er familien bosiddende i Fuglsø. Før denne tid findes ingen kirkebøger eller bevarede papirer fra Møllerup Gods. Men der er bevaret Jordebøger for Calløe Amt, hvor fæster og ejere er registrerede.
I 1600 tallet er ejerforholdene helt anderledes end i 1700 tallet. I 1610 var der i Fuglsø 4 selvejer gårde, 6 fæstegårde og 3 gadehuse. På grund af krige og dårlige tider bliver disse selvejere nødt til at sælge i løbet af de næste 50 år. 1688 er der kun 6 fæstegårde og et enkelt boel (husmand). De fleste gårde ejes af Hans Kongelige Majestet og er altså krongods.
Omkring 1700 kommer disse gårde ind under Møllerup gods, dette skyldes at Kronen på dette tidspunkt blev nød til at sælge ud af dets gods, for at betale den dyre krigsgæld.
Det er først medens Fuglsø gårdene er under Møllerup gods, at de kommer til høre ind under Ladegården Bogensholm, som oprindelig kun havde gårdene i Bogens som fæstegårde.
Jordens beskaffenhed
Fuglsø’s jorde beskrives i 1688 på følgende måde:
Fugelsøe
Ere fast Øde.. Har 12 Wange som bruges med boghved og Rug hviler 8 til 16 aar: bestaar af sharp flyvesand paa høye bancher, og er meget ufrugtbare. Saa dend ey høyere end for 20 Tønder udsæd kand beregnes ……
Omkring hundrede år senere beskriver Erik Begtrup Fuglsø således: ” … 6 Gaarde og 1 Huus atter Hovningsbønder til Bogensholm. Deres Mark til Størstedelen falder skarp og sandig, hvori saaes mest Boghvede og Rug, dog have de noget leret og muldet Jord mod Viderup, hvori de saae 2 a’ 3 Tdr. Byg og ligesaa meget Haure og 1 a’ 2 Tdr. Erter aarlig hver Mand, de have ingen Høe=Biering, har og ringe og mager Græs og smaae Bester, som gaar den meste Tid ude Aaret om. De have dog bedre Leylighed for Faar……..” Hvorfor man i 1688 ikke omtaler jorden mod Viderup vides ikke, men det er sikkert at netop denne jord har haft stor betydning for Fuglsø bønderne.
Ejerforholdene
Den sidste selvejergård sælges i 1662 af Peder Pedersen.
I 1688, ved opgørelsen over jordens dyrkningsmæssige værdi, opgjort i tønder hartkorn, også kaldet ”Matriklen af 1688”, er der 6 gårde og 2 husmænd, alle fæstegårde.
Jorden fra de nedlagte gårde bliver brugt af de tilbageværende bønder i byen, og af bønder fra andre landsbyer, hvilket EB også fortæller i sin bog.
Den sidste selvejergård i Fuglsø sælges i 1662 af Peder Pedersen.
I 1688, ved opgørelsen over jordens dyrkningsmæssige værdi, opgjort i tønder hartkorn er der 6 gårde og 2 husmænd, alle fæstegårde.
Kort fra 1794 Kort fra 1990
På disse kort kan man tydeligt se at fire af de seks gårde stadig ligger på fuldstændig samme sted. Klik påkortene for at se dem i stor udgave.
At være fæster på kongens ejendom betød at man var underlagt administration en af de store rytterdistrikter. For fæstebønderne betød dette at et område f.eks. et sogn skulle "forsørge" en rytter fra kongens hær. Disse forhold afspejler sig også i personnavnene i området, da der er mange der har tilnavnet Rytter.
Efter Svenskekrigene i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet mangler kronen penge, og må sælge ud af krongodset, for at betale sin gæld. Krongodset i Fuglsø sælges af flere omgange, det sidste i 1720-21, til godset Møllerup ved Feldballe. Der er dog stadig en gård, som er ejet til anden side.
Da Møllerup overtager gårdene, bliver de gjort lige store - deres hartkorn egaliseres. Dette har sikkert været emnet i mange diskutioner i byen. For én gårds vedkommende betød det, at en tredje del af dens indkomst blev taget fra fæsteren og givet til byens øvrige beboere. Godt nok er han så også sluppet billigere i afgifter, men det har sikkert ikke været nok til at han har synes der var positivt. Alligevel har han ikke kunnet gøre noget - herskabet bestemte. Men uden sværdslag er det sikkert ikke foregået. De andre gårde fik forøget deres tillæg og dermed deres indkomst. Til gengæld er de også kommet til at betale mere i indfæstning og landgilde. Grunden til at Møllerup gods valgte at egalisere, har sikkert været at det er meget nemmere at administrere byen når alle fæster er lige. De skal betale det samme i indfæstning når de overtager en gård, de betaler det samme i landgilde og de skal yde det samme hoveri. Altså mindre vrøvl og diskussioner mellem gods og fæster og mellem fæsterne indbyrdes.
Hoveriarbejdet blev udført ved ladegården Bogensholm, som lå og den dag i dag ligger 3-4 kilometer fra Fuglsø, hvilket er betydelig nærmere end Møllerup, som i fugleflugtslinie ligger ca. 10 kilometer væk. Ti kilometer ville have været en hel dags rejse med datidens veje og befordringsmidler, så derfor blev det Bogensholm.
Bogensholm bliver frasolgt Møllerup og herefter hører Fuglsøs jord under denne ejendom. 
Billedet viser hvorledes jorden blev fordelt blandt gårdene i Fuglsø ved udstykningen i 1794.
Kortet er fra 1844. Matrikel 5 er Sølballegård
Omkring 1810 købes gårdene i Fuglsø til selveje, også Sølballegård. I 1813 går Danmark bankerot og det får stor betydning for mange, der købte gårdene. Mange havde købt for dyrt og havde ikke mulighed for at betale den gæld der var opstået da de købte gården. Også Søllballegårds ejer stod i håbløs gæld og da Karen i 1825 dør sættes alt på auktion - gården, dyr, møbler, tøj ja alt der kan indbringe en skilling. Karens Søn Mikkel er en af dem der har penge tilgode. Han har arbejdet for sin mor i flere år. Med hjælp fra en mand i Fuglsø lykkes det Mikkel at købe gården på auktionen, og der med fortsætter gården alligevel i familiens eje, og er nu frigjort fra den gamle gæld. Mikkel er en driftig mand som tilkøber jord og får sparet penge op. Så da Mikkels eneste overlevende søn overtager gården i omkring 1870'erne, udflyttede Jens Mikkelsen Balle gården fra landsbyen og byggede de bygninger som også i dag står som Sølballegård. Bygningerne er i dag erklæret for bevaringsværdige og stort set al den tillæggende jord er fredet og er en del af Nationalpark Mols Bjerge.
