I årene omkring 1910 fremkom der på grund af en stigende interesse for svineproduktion blandt bønderne på Hadstenegnen tanken om bygning af et lokalt andelssvineslagteri, idet man derved kunne spare blandt andet på transporten af slagtesvinene fra bondegårdene. Allerede 2 år efter var det nye slagteri bygget, indviet og taget i brug på en grund ved siden af jernbanestationen. Et jernbanespor blev ført frem til det nye slagteri.
Slagteriet blev i mange år en succeshistorie med op til 100.000 slagtede svin i 1930, men havde dog et par perioder, hvor den almindelige afmatning i verden også slog igennem her – 1. verdenskrig og årene lige derefter samt 1930’ernes restriktioner efterfulgt af 2. verdenskrig. Den tekniske udvikling betød øget produktion i 1950’erne, og i årtiet blev der også udbygget flere gange, hvilket helt ændrede slagteriets udseende. Samtidig med disse ombygninger og udvidelser blev der installeret nye maskiner overalt i slagteriet, bl. a. nye kølemaskiner og ny dampkedel, og det gamle jævnstrømsanlæg er udskiftet med vekselstrømsystem.
Slagteriet blev nedlagt i 1991 og senere solgt til Hadsten Kommune, der stod for nedrivningen af bygningerne.
Billedet viser slagteriet, som det så ud ca. 1960.
To-etagesvillaen til venstre er direktørboligen, nederst ses den på dette tidspunkt netop byggede kantine- og administrationsbygning, og vinkelbygningen øverst indeholder blandt andet baconafdelingen. I første omgang bygger jeg en model af selve slagteriet, som er den store sammenhængende bygningsmasse i midten af billedet, som den så ud et par år forinden. En model af direktørboligen er allerede bygget af Svend Roelsgaard og kan også ses hos Modelbane Europa.
Jeg har ingen arkitekttegninger at tage udgangspunkt i, kun den midlertidige papmodel, som udgør Hadsten Slagteri på Modelbane Europas danske anlæg og gamle fotos. Ved at studere de mange billeder, der er taget gennem slagteriets levetid, kan jeg dog se, at størrelsen på papmodellen passer nogenlunde. Jeg må finde min indre arkitekt frem. De første uger går med at lave arbejdstegninger på millimeterpapir i 1:1 størrelse. Tegningerne skal vise slagteriet set fra alle fire verdenshjørner samt en grundplan - og der er mange detaljer. Det går op for mig, at der er rigtigt mange vinduer og døre - og dermed mange huller der skal skæres ud! Ikke nogen rar tanke.
Slagteriet er med sine ca. 30x30 cm den største model, jeg indtil da har kastet mig over. Og da den i grunden er sammensat af flere bygninger, vælger jeg en anden metode at bygge fundamentet og soklen end tidligere. Jeg beslutter, at huset skal stå på en 3 mm polystyrenplade. Jeg beslutter også, at modellen skal forberedes til isættelse af LED-lys, hvorfor jeg bruger tid på omhyggeligt at tegne væggenes placering på pladen og derefter skære mellerummene ud. Herigennem kan trækkes ledninger og LED-bånd. Både hobbykniven med friskt blad og aluminiumslinealen er uundværlige her.
Det går lidt stærkt lige her...
Efter færdiggørelsen af soklen kommer arbejdet med at skære murene ud i murstensbyggeplader. Forinden er fugerne trukket frem med tynd grålig maling. Tidligere har jeg brugt skalpellen, hobbykniven og løvsaven til både at skære murene til og lave huller til døre og vinduer, men denne gang har jeg fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til.
Et af medlemmerne i modelbaneklubben kender én, som kan lave 3D-print af vinduer og døre. Blot skal jeg lave tegninger af dem med nøjagtige mål. Derefter vil han gå i gang med at programmere og slutteligt printe dørene og vinduerne i en hjemmebygget tråd 3D-printer. Og ikke nok med det. Denne person kender også én, og denne anden én har en lasercutter, som kan skære alle byggepladerne efter de rette mål - og med huller til døre og vinduer. Jeg jubler indeni! Jeg overlader trygt modelbyggeriet til disse mænd i en kortere periode.
Først modtager jeg vinduerne og dørene. Alle er hvide og printet i et organisk materiale og med en fin detaljeringsgrad. Senere følger de laserudskårne mure og facader. De er pakket ind i noget blå kraftig tape for at skåne selve styrenpladerne for laserens varme. Fantastisk at kunne konstatere nøjagtigheden i udskæringerne både med hensyn til murenes facon og hullerne til vinduer og døre. Mange timers arbejde og ærgrelser over unøjagtigheder er sparet her.
Det næste er at gå i gang med de to hvide friser rundt om bygningerne. Atter hjælper maskeringstape med at holde linjen rimeligt ren og lige.
Under et besøg hos Herningegnens Modeljernbaneklub et årstid tidligere blev vi introduceres for ders hjørneslibemaskine, som kan slibe hjørnerne på byggepladerne i en vinkel på 45o. So ein Ding mussen wir auch haben, var vi enige om, da vi kørte hjem om aftenen. Og ud fra et billede af maskinen byggede Modelbane Europas dygtige landskabsbygger og snedker Henning Christensen vores egen maskine. Styrenpladen lægges i maskine, og slæden med sandpapir trækkes frem og tilbage, indtil vinklen er perfekt.
Herefter monteres vinduer og døre. Dette kan dog ikke gøres med den sædvanlige plastiklim, der ikke kan opløse det organiske materiale, som de er printet i. I stedet bruges super- eller sekundlim. Ruderne skæres ud af klar styren og limes på indersiden af vinduerne. Dørene i slagteriet var i følge tidligere ansatte stålgrå, så den farve blandes og stryges på dem.
Nu kan samlingen af bygningerne begynde. Med et vinkelsæt fra Faller sikres, at facadernes vinkel er 90o. Vinkelsættet består af to par vinkler, der kobles sammen med magneter. Hermed låses facaderne i den rette vinkel. Hushjørnerne limes sammen én ad gange.
Nu begynder det at tage form. Den høje del i to etager er samlet, og et mustensskifte er slebet til og limet på ved etageadskillelsen. I den lave del med kun én etage har det vist nødvendigt at forstærke byggepladen med strips et par steder over døre for at undgå brud under samlingsprocessen.
Sidste hjørne limes sammen, og modellens størrelse åbenbarer sig til fulde. Den skal ikke flyttes for meget rundt, da den stadig synes noget ledløs på trods limen.
Næste opgave er at lime alt dette fast på bundpladen eller soklen. Dette klares etapevis, så det kan sikres, at underkanten af facaderne flugter helt med kanten på soklen. Men herefter er konstruktionen noget mere stabil og kan flyttes uden problemer. Der mangler endnu det øverste stykke af en gavl, den med det lille runde vindue. Den skal limes på en skillevæg af hvid styren midt i bygningen.
Det er på dette tidspunkt, jeg tager beslutningen om, hvilke rum der skal lys i. Og det skal der tages højde for, når skillevæggene skal bygges ind, idet lyset skal blokeres, så det ikke trænger ind i naborummet. Da jeg har planer med 1. sal på hovednygningen, konstrueres en indvendig etageadskillelse der. Samtidig skal mange af skillevæggene også fungere som tagspær.
Tagkonstruktionen er ikke ligetil, og det skal jo tænkes ind i spærenes udformning. Hovedbygningen med de to etager har valmet tag og på den lave del forrest i billedet er taget bestemt ikke symetrisk. Efter en del fejlmålinger nærmer jeg mig målet.
Inden arbejdet medtaget skal interiøret i de rum, som bliver belyst, opbygges. Ud fra gamle billeder opbygges stalden, hvor grisene venter på at blive slagtet. Båse og rækværk af rustfrit stål sættes op. Midtergangen er til personalet.
Med forventning om at man kan kigge ind i stalden gennem vinduerne (som godt nok er ret små), beklædes væggene med tynde, hvide styrenplader ellers males hvide. Det skal jo se pænt ud.
Slagteriarbejderne og funktionærerne skal naturligvis have en kantine. Mit gæt er, at den i 1950'erne er placeret på 1. sal i hovedbygningen over slagtegangen. Omkring 1960 blev den flyttet til en nybygning sammen med administrationen.
Der kommer også lys i kantinen, der dog forstyrres af et af spærene midt igennem rummet - altså her på modellen. Kantineborde og -stole fremstilles i styren, males og sættes op i kantinen. Sodavands- og ølkasser stilles frem, bordet dækkes delvist op med service, og nogle slagteriarbejdere kan sætte sig og hygge sig med frokosten. Figurerne har jeg selv måttet male i de typiske hvide kitler.
Kontorerne i administrationsfløjen er klar til indflytning. Modelkontorinventar Aps har leveret kontormøblerne ved døren. Som det ses er teaktræ den foretrukne træsort. Kontorstolene er på denne tid med 4 fødder med hjul - først senere finder man ud af at sikre stabiliteten med et femte ben.
Møblementet er bygget i polystyren og malet med acrylfarver.
Administrationens placering på modellen er udpeget af en tidligere ansat. Senere blev kontorerne flyttet over i en nybygning. Gamle billeder viser, at kontorerne har linoleumsgulve i kvadratmønster. Maskeringstape sikrer en ensartet størrelse og systematik. Væggene beklædes også med hvidt og et par nedskalerede plakater. Telefoner, brevbakker og skrivemaskiner er fremstillet af styren.
Med gulvet lagt og skillevæggen opført, kan funktionærerne flytte ind og begynde på arbejdet. Der er travlt fra dag ét.
Værktøj og maskiner på en travl arbejdsplads, som slagteriet var, slides og skal repareres nu og da. Det sker på maskinværkstedet, hvor man kan dreje og på andre måder fremstille reservedele.
Med interiøret på plads kommer turen til tagdækkeren. Hadsten Andelssvineslagteri havde lysgråt eternittag, men noget sådan har jeg ikke kunnet finde hos nogen producenter af selvbygmaterialer. Jeg ender med at købe nogle pakker med Auhagen dekorplatte wellblech, altså egentlig modeludgaven af bliktag. Jeg synes godt, pladerne kan gå for at være eternit, når jeg ridser ekstra simulerede overgange ind imellem de eksisterende. Det er sin sag at måle tagpladerne op og skære dem til, så de passer sammen, ikke mindst det valmede tag og overgangen fra et tag til et andet.
På nettet finder jeg den rigtige lysgrå farve, blander denne og maler de udskårne tagplader et par gange. Taget over maskinværkstedet skal endvidere forsynes med ovenlysvinduer, som jeg selv fremstiller af styrenstrips. På undersiden af tagplader over interiør fastgøres LED-bånd, hvis ledninger føres gennem bundpladen.
De første slagtesvin leveres og ledes ind i stalden, hvor en slagteriarbejder og en dyrlæge tager imod og tjekker kvaliteten. Det konstateres, at der mangler strøelse i båsene, så det må skaffes hurtigst muligt.
Taget lægges på til sidst. Herefter mangler kun tagrender, nedløbsrør og patinering (weathering) af hele bygningskomplekset.
