Først modtager jeg vinduerne og dørene. Alle er hvide og printet i et organisk materiale og med en fin detaljeringsgrad. Senere følger de laserudskårne mure og facader. De er pakket ind i noget blå kraftig tape for at skåne selve styrenpladerne for laserens varme. Fantastisk at kunne konstatere nøjagtigheden i udskæringerne både med hensyn til murenes facon og hullerne til vinduer og døre. Mange timers arbejde og ærgrelser over unøjagtigheder er sparet her.

Det næste er at gå i gang med de to hvide friser rundt om bygningerne. Atter hjælper maskeringstape med at holde linjen rimeligt ren og lige.

 mange dele1

 

Under et besøg hos Herningegnens Modeljernbaneklub et årstid tidligere blev vi introduceres for ders hjørneslibemaskine, som kan slibe hjørnerne på byggepladerne i en vinkel på 45o. So ein Ding mussen wir auch haben, var vi enige om, da vi kørte hjem om aftenen. Og ud fra et billede af maskinen byggede Modelbane Europas dygtige landskabsbygger og snedker Henning Christensen vores egen maskine. Styrenpladen lægges i maskine, og slæden med sandpapir trækkes frem og tilbage, indtil vinklen er perfekt.

 hjorneslibemaskine

 

Herefter monteres vinduer og døre. Dette kan dog ikke gøres med den sædvanlige plastiklim, der ikke kan opløse det organiske materiale, som de er printet i. I stedet bruges super- eller sekundlim. Ruderne skæres ud af klar styren og limes på indersiden af vinduerne. Dørene i slagteriet var i følge tidligere ansatte stålgrå, så den farve blandes og stryges på dem.

 mange dele2