I december 2021 kunne Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfen (i daglig tale: Sløjfen) fejre sin 20-års fødselsdag. Der blev nu ikke megen festivitas ud af den fejring, fordi langt det meste af samfundet var lukket ned på grund af corona-pandemien. Sløjfen rummer byens bibliotek, en større multisal, café og mødefaciliteter. I flere år har biblioteket i julemåneden lejet Vinterbanen, et af Modelbane Europas mobile anlæg i skala 1:87. Som en gave i anledning af den runde fødselsdag besluttede modelbanens bestyrelse at bygge en model af Sløjfen og placere den på toppen af bjerget på Vinterbanen. Det blev min opgave at bygge selve huset, mens min gode kollega fra tiden på Tungelundskolen, Carsten Sejersen, skulle producere inventar til biblioteket og caféen i huset, og modelbanens landskabsgeni, Henning Christensen, skulle stå for at integrere modellen i anlægget rent landskabsmæssigt.
Sløjfen blev med statsstøtte bygget i 2001 der, hvor Hadsten Andels Svineslagteri lå indtil 1991. Umiddelbart foran huset strømmer Lilleåen, og man skal over en bro for at komme fra parkeringspladsen hen til hovedindgangen. Her ses facaden med caféen i stueetagen og biblioteket på første sal. Det flade tag er dækket med rigtige levende planter.
Sløjfen rummer byens bibliotek, en større multisal, café og mødefaciliteter. Multisalen hedder Lilleåsalen, der med sine 350 kvadratmeter og 10 meter til loftet kan bruges til større arrangementer. Billedet viser forhallen med trapper og ramper, der forbinder stueetagen med 1. sal. Ved hjælp af en stor skydedør til venstre kan salen åbnes ind mod Lilleåsalen og tilskuertallet dermed øges med 150 personer siddende på trappen. I stueetagen til højre anes glasvæggen ind til caféen og oven over ind til biblioteket. Da huset har mange glasfacader, skal trapper og ramper, samt inventar i caféen og biblioteket være synlige i modellen. Der skal selvfølgelig installeres lys. Jeg begynder allerede at svede...
Researcharbejdet går i gang. Adskillige gange besøger jeg Sløjfen og fotograferer huset fra alle mulige vinkler og afstande. En af gangene får jeg hjælp til at kravle ud på taget, der som nævnt er beplantet, for at få billeder af ovenlysvinduerne. Heldigvis behøver jeg ikke bruge en masse tid på at lave arbejdstegninger. En henvendelse på biblioteket fører til, at Favrskov Kommune sender mig de vigtigste tekniske tegninger af facader og etageplaner. Jeg starter med at granske tegningen over stueetagen, hvilket vel er ret naturligt, da de fleste bygherrer bygger den nederste etage først...
Facaderne til venstre og foroven på tegningen er af glas. Caféen udgør området i øverste halvdel. Den mærlige mørke dims i midten er et betonfundament, der bærer forhallens siddetrapper og ramper. Nederst ses Lilleåsalen og til højre kontorer.
Jeg har valgt at bygge i et andet materiale end de tidligere modeller. Der er ingen mursten i denne bygning, og derfor er murstensbyggeplader slet ikke aktuelle. Valget falder på skumpap. Dette materiale, som består af to kartonlag med skummateriale imellem, kan man nemt skære i med en hobbykniv, blot skal man sikre sig, at kniven holdes lodret, når man skærer - ellers få man jo en skrå vinkel. Jeg køber skumpap i 2 mm tykkelse og plastfolie til de store vinduesflader hos Archi Tegn i Aarhus.
Jeg bruger grå maskinpap til grundpladen. Så kan jeg bruge almindelig trælim til at lime det meste sammen.
Grundplanen tegnes op på bundpladen og males med en farve, der tilnærmer sig farven på parketgulvet i huset. Det viser sig nødvendigt at male undersiden af pappet også for at modvirke de bøjninger malingen forårsager på pappet. Herefter kan jeg begynde at rejse søjler og vægge. Søjlerne skæres i rette længde af Evergreen-stænger 3,2x3,2 mm. Det er vigtigt at savsporet er vinkelret på længderetningen for at undgå, at søjlerne hælder til den ene eller anden side. Væggene skæres ud i 2 mm skumpap og limes på bundpladen.
De store glasfacader skæres ud i plastfolie. Der skal skabes en illusion af, at glasfacaderne er sammensat af mange ruder samlet med aluminiumsrammer. Evergreen-strips 0,25 mm males med sølvbronze, skæres i rette længder og limes meget påpasseligt på plastikfolievinduerne. Folien er ikke af polystyren, og jeg kan derfor ikke bruge den sædvanlige plastiklim, men må ty til superlim. Tungen skal holdes lige i munden, for det er ikke muligt at rette selv den mindste skæve placering af stripsene, da limen er særdeles hurtigtørrende. Hovedindgangen er et lille glasbur med automatiske døre og bygges for sig. Med alle glasdelene forberedt limes de fast på de bærende søjler. Det hele bølger lidt, men de kan strammes op i en senere fase. De vandrette strips øverst på søjlerne er foreløbige og er sat på for at støtte de inderste bærende søjler, men fjernes senere. Det sorte aflukke var oprindeligt bygget for at skabe en hyggelig internetcafé. På modellen vil den fungere som et skjul for indføringen af ledninger til LED-lys.
Ydervæggen mod øst (øverst i billedet) beklædes indvendigt med sort karton for at skabe det rigtige indtryk ved døre og porte udefra.
Dette er den vestvendte facade på virkelighedens Sløjfen. Til højre ses den store port ind til Lilleåsalen og længere til venstre den udvendige trappe op til biblioteket - formentlig tænkt som en brandtrappe, idet den er lavet af galvanisret stål.
Industriporten er lavet af glasfibermateriale med et grønligt skær. Glaspartiet umiddelbart til venstre for porten er materet glas. Frisen over porten er ligeledes af glasfiber.
Taget er af beton. Hullet til højre er - et hul. Bare et hul.
På modellen sliber jeg både porten og glaspartiet til ventre herfor med fint sandpapir, indtil den rette matte overflade kommer frem. Bagsiden af porten males med en mørkegrøn farve. Alurammerne simuleres atter med sølvfarvede strips.
Med ydervægge og glasfacader i stueetagen på plads er det tid at kigge på bygningens indre. Som nævnt er det planen, at der skal lys i caféen og biblioteket. Det betyder, at den pæn stor del indretningen disse steder og trappehallen vil kunne ses gennem de store viduespartier. Trappehallen er bygget op i lyst træ med en sliske til kørestole og lignende op mod 1. salen, hvor biblioteket er placeret. Trappetrinene er dobbelt så store som almindelige trappetrin, idet de også er tiltænkt en rolle som siddepladser, når man åbner de store foldedøre ind til Lilleåsalen til venstre i billedet. De ellers lange siddetrapper er et par steder afbrudt af trappestier opad (eller nedad) af almindelige størrelse. Som det ses på billedet her, er opbygningen af dette rum noget af en udfordring.
Carsten har afleveret møblementet til caféen (og faktisk også tilbiblioteket), hvilket betyder, at gulvet på 1. sal kan lægges på plads af et dobbelt lag skumpap. De store sidde trappetrin bygges op af Evergreen styrenstrips af typen Angle 4,8 mm, de små af typen Angle 2,5 mm. Der skal skæres en smule for at tilpasse dem. Til rækværket på balkongangen og op langs slisken bruges en lidt stiv plastfolie fra ArkiTegn i Aarhus. Sortmalede strips med bredden 0,75 mm og sølvmalede runde strips i tykkelsen 0,75 mm udgør balustre og gelændere.
Markeringen af de sorte ser lidt sjusket ud, men kan kun anes, når det hele er lukket.
Biblioteksinventaret monteres - reoler, borde, en sofa mv. Hermed kan vi melde 1. salen færdigbygget, og det er tid til at sætte tag over biblioteksafdelingen. Taget skæres ud af en skumpapplade - to gange. De to ens plader limes sammen, så taget får den rette tykkelse. Efter omhyggelig afmærkning bores der huller til de runde ovenlysvinduer. Egentlig er disse kuplede i facon, men det bliver de ikke på modellen, som snart skal stå færdig. I stedet skæres de ud af et Evergreen styrenrør på 12,7 mm i tykkelse. Til glasset bruges igen den lidt stive klare plastfolie fra ArkiTegn. Denne del af taget er også forsynet med nogle kraftige tagpapbeklædte betonlægter. Der mærkes også af til dem.
Taget over biblioteket i husets nordlige side henover biblioteket og kontorerne mod øst (venstre) kan nu fastgøres.
Her kigger vi ind på det nordvestlige hjørne. De store vandrette stolper skæres ud af styren lister på 8 x 4 mm fra ArkiTegn. De limes fast på taget, og det hele males sort for illudere tagpap. Ovenlysvinduerne monteres.
Så er turen kommet til taget over Lilleåsalen. Taget er løftet lidt højere end det andet tag, men ikke så der er plads til endnu en etage. På vestsiden understøttes taget af stolper. Selve taget er ligesom etageadskillelserne og det andet tage sammensat af to lag skumpap. Men vi limer det ikke på endnu. Der skal nemlig ske noget med det først.
En indvendig trappe kan anes gennem glasfacaden. En udvendig trappe skal bygges op, så den helt og aldeles følger den indvendiges hældning og længde.
Sløjfens østside rummer på 1. sal kontorer samt møde- og øvelokaler. Også denne side er forsynet med store glaspartier. For at tage den værste del af morgensolen har man monteret en dekorativ solafskærmning bestående af lodrætte brædder. De hviler på galvaniserede jernstænger og er fastgjort med varierende afstand.
På modellen bruges styrenstrips til at illudere solafskærmningen: Runde 2 mm og rektangulære 0,56 x 2,84 mm. De runde males med sølvbronze, de rektangulære sortbrune.
Taget over Lilleåsalen forberedes til at kunne sættes på plads. Taget males sort for at skabe en illusion om tagpap. Der skæres ud til en langt overnlysvindue samt til 5 små. De forsynes alle med en ramme.
Den del af husets øst- nord- og vestfacader, der ikke består af glas, er beklædt med store fliser med marmorstruktur. Jeg vidste, at man kan købe såkaldt murstenspapir, altså ark trykt med musten. Jeg fandt ikke noget tilsvarende med marmorfliser, så jeg måtte selv i gang ved computeren. Jeg fandt 3 forskellige billeder af plader med marmorsten, fik dem kopieret og sat ind i forskudte celler i et regneark. Det tog sin tid...
...men så kunne jeg også blot printe det nødvendige antal ark og klippe marmorfliserne ud efter stregerne. De limes på de blanke facader med almindelig hvid skolelim.
LED-båndet, som er fastgjort til lofterne i caféen og biblioteket afprøves.
Taget på Sløjfen er helt specielt. Et langt ovenlysvindue giver lys på et gangareal på 1. sal inde i huset. Dertil kommer de 5 mindre oplukkelige ovenlyskupler i mere normal størrelse. Disse vinduer skyder af noget, der nærmest ligner et engdrag fra naturen. Græsser og andre planter gror efter bedste evne over hele det øverste tagdække over Lilleåsalen.
Det lange rektangulære ovenlysvindue er lidt af en udfordring. Det bygges af styrenstrips limet på den lidt sive plastfolie fra ArkiTegn med sekundlim, da plastlim ikke bider på denne klare folie. Nok er folien lidt stiv i det, men ikke mere end, den gerne vil sno sig lidt, så den bliver lidt besværlig at styre. Det færdige ovenlysvindue limes fast på rammen, som jo allerede sidder på taget.
Beplantningen hjælper fruen i huset mig med. Forskellige Noch-materialer samles og spredes efter behov og limes på etapevis. Bagefter sprøjtes en tynd lim blanding bestående af 1 del skolelim, 10 dele vand og 3 dråber opvaskemiddel ud over beplantningen. Herved suges limblandingen ned i materialerne og fixerer den.
Modellen skal stå på toppen af et bjerg på 'Vinterbanen', et mobilt modeljernbaneanlæg, som udlejes til biblioteket i december måned. Derfor strøes hvidt pulver i et tyndt lag ud over huset for at gøre den mere vinterlig.
Til slut integreres modellen i det også nybyggede landskab. Lilleåen flyder - som i virkeligheden - lige forbi huset. Landskabet har Henning, Modelbane Europas dygtigste landskabsbygger, stået for.
De blev meget glade for jubilæumsgaven på biblioteket.
