Taget på Sløjfen er helt specielt. Et langt ovenlysvindue giver lys på et gangareal på 1. sal inde i huset. Dertil kommer de 5 mindre oplukkelige ovenlyskupler i mere normal størrelse. Disse vinduer skyder af noget, der nærmest ligner et engdrag fra naturen. Græsser og andre planter gror efter bedste evne over hele det øverste tagdække over Lilleåsalen.

 Slojfen virkelighed ovenlys

 

Det lange rektangulære ovenlysvindue er lidt af en udfordring. Det bygges af styrenstrips limet på den lidt sive plastfolie fra ArkiTegn med sekundlim, da plastlim ikke bider på denne klare folie. Nok er folien lidt stiv i det, men ikke mere end, den gerne vil sno sig lidt, så den bliver lidt besværlig at styre. Det færdige ovenlysvindue limes fast på rammen, som jo allerede sidder på taget.

Beplantningen hjælper fruen i huset mig med. Forskellige Noch-materialer samles og spredes efter behov og limes på etapevis. Bagefter sprøjtes en tynd lim blanding bestående af 1 del skolelim, 10 dele vand og 3 dråber opvaskemiddel ud over beplantningen. Herved suges limblandingen ned i materialerne og fixerer den.

Modellen skal stå på toppen af et bjerg på 'Vinterbanen', et mobilt modeljernbaneanlæg, som udlejes til biblioteket i december måned. Derfor strøes hvidt pulver i et tyndt lag ud over huset for at gøre den mere vinterlig. 

 slojfen tag

 

Til slut integreres modellen i det også nybyggede landskab. Lilleåen flyder - som i virkeligheden - lige forbi huset. Landskabet har Henning, Modelbane Europas dygtigste landskabsbygger, stået for.

De blev meget glade for jubilæumsgaven på biblioteket. 

 Slojfen faerdig1