Chao Phraya

Vi ankom til Bangkok sent aften efter en flyvetur fra Queenstown via Christchurch og Sydney, i alt ca. 10 timer.

Næste morgen tog vi ud for at kigge på Bangkok og nogle af dens seværdigheder. En nem og billig transport-mulighed gennem kæmpebyen er expresflodbusserne på Chao Phraya.

En hed tropisk fugt og en konstant tæt dis af smog. Næppe en sund by at bo i, blev vi enige om.

 

 

 

 Flodbussen førte os forbi mange markante indtryk. Et af dem var Wat Arun, Daggryets Tempel, på vestbredden. Smuk arkitektur i højeste klasse. Dets spir er et af Bangkoks mest berømte landemærker, 70 meter højt og dekoreret med små stykker farvet glas og kinesisk porcelæn, hvilket vi dog aldrig kom tæt nok på for at opleve.

 

Men imellem de flotte templer, hoteller og kontorhuse lurer også en anden virkelighed. Ikke alle lever et liv i luksus.

 

 

 

Tuk-tuk

Vores første mål var Grand Palace i den gamle bydel. Vi var blevet advaret mod at tage nogle pænt klædte mænd i lyseblå skjorter alvorligt, når vi kom til indgangen af paladset - de var blot ude på at få os ud at køre med et meget udbredt transportmiddel, tuk-tuk. De ville måske nok vise os en seværdighed eller to, men sandelig også lokke os på besøg i udvalgte forretninger. Men vi lod os lokke, og det blev en oplevelse! For 50 bath (15 kr) fik vi en tur på 3 timer gennem byens tæt trafikkerede og smogplagede gader, klamrende os til stativet i køretøjet. De synes ikke at have færdselsregler i Bangkok!

 

The Golden Mount

Tuk-tuk'en førte os først til The Golden Mount, som er en del af det usædvanlige tempel Wat Saket. The Golden Mount kan med den gyldne kuppel ses fra store dele af byen.

For at besøge kuplen må man bestige de 318 trappetrin op ad den kunstige bakke. På vej op kan man nyde den flotte panoramaudsigt ud over Bangkok. Nær indgangen kan man ringe med hver af de ti klokker - det giver held i livet.

 

 

 

 

 

Vi så religiøse besøgende placere blomster, tænde lys og købe bladguld, som de ceremonielt lagde på små Buddha-figurer. Det var godt, man også kunne købe vand på en varm dag.

 

Wat Saket

Nedenfor Golden Mount ligger det vigtige center for studier af Buddhismen og meditation. Stilren arkitektur.

Templet blev oprindeligt bygget til at huse Buddhas relikvier og er et af de ældste templer i Bangkok.

Wat Saket har tidligere fungeret som hovedstadens krematorium.

 

 

 

 

Interiøret i de thailandske templer er sublimt. Velholdt, gyldent og rigt med den altid overdådige Buddhafigur som det samlende objekt.

Og denne her måtte vi fotografere - det kneb mere i det kongelige tempel...

 

Tuk-tuk

Efter besøget på Golden Mount havde vores chauffør lovet os besøg i andre templer, men han kendte lige en skrædder, som vi skulle besøge først...og så en juvelér...og så en kunsthåndværksforretning. Da det gik op for ham, at vi ikke købte noget nogen af stederne, blev han mere fåmælt, og det kunne pludselig ikke lade sig gøre at besøge de andre templer - og så kørte han os tilbage til Grand Palace, hvor vi jo startede fra...

 

 

 

Grand Palace

Det blændende og spektakulære Grand Palace kan (skal) man ikke gå uden om, hvis man vil opleve Bangkok. Det er utvivlsomt byens mest berømte seværdighed. Bygget i 1782 og i mere end 150 år hjem for thai-kongen, kongehuset og regeringens hovedsæde. I dag forbliver kun ånden fra det thailandske kongedømme i komplekset . Midt i billedet bag den gyldne kuppel anes Temple of the Emerald Buddha. Se nedenfor.

 

 

Straks efter indgangen så vi, at dette er noget helt unikt. Vi valgte at købe en guided tur rundt på paladset, men det fik vi desværre ikke så meget ud af, da den lille dame kun kunne snakke et uformfuldendt engelsk med en kraftig thai-accent. Den fugtige hede skærpede nu nok heller ikke vores koncentration.

Der var utroligt meget at se på og fotografere...

 

 

 

 

 ...mange fine detaljer, et overflødighedshorn af guld og stene.

 

Kongens hof boede indtil begyndelsen af det 20. århundrede i The Inner Court, som var som en lille by beboet af kvinder og drenge under pubertetsalderen. Selv om hoffet på ingen måde er til stede mere, er bygningerne stadig uden offentlig adgang. Der er en tydelig arkitektonisk forskel på thai-templerne og det europæisk inspirerede kongepalads.

 

 

 

 I paladset er der adskillige betagende bygninger, bl.a. Wat Phra Kaew (Temple of the Emerald Buddha), som indeholder den lille meget berømte og hædrede Emerald Buddha. Selv om kongen ikke bor i paladset længere, bliver det stadig brugt til markering af alle slags lykkevarslende ceremonier.

 

The Emerald Buddha er udskåret af en blok af grøn jade og blev fundet i 1434 i Chiang Rai. På det tidspunkt var figuren dækket af gips og var egentlig tænkt som en ordinær Buddha figur.

The Emerald Buddha bliver bevaret på en gylden trone i traditionel thai-stil fremstillet af forgyldt udskåret træ i ordinationssalen i det kongelige kloster. Buddhaens beklædning bliver skiftet efter årstiderne - sommer, regntid og vinter - af kongen af Thailand under en vigtig ceremoni med plads i den buddhistiske kalender.

Strenge pålædningsregler gælder for besøgende i templet, som er Tahilands mest hellige sted. Man får ikke adgang til templet uden at være korrekt påklædt. Mænd skal bære lange bukser og skjorte med ærmer. Bare fødder tillades ikke, heller ikke i sandaler. Kvinder skal bære tilsvarende beskedne klæder - ikke gennemsigtigt tøj, ikke bare skuldre, o.s.v. Man kan evt. få stillet dækkende tøjdele til rådighed i en bod mod betaling af depostitum.

Man må ikke fotografere i templet. I stedet kan man købe et billede af den enestående Buddhafigur, som her er gengivet i et billeduddrag.

 

 

 

Wat Pho

...eller Temple of the Reclining Buddha. Templet er det største tempel i Bangkok og er berømt for sin kæmpemæssige og majestætiske liggende Buddhafigur inden for. Figuren måler 46 meter i længden og har 1 meter lange fødder. Hele figuren er dækket af bladguld og dekoreret med stene.

Vi var derinde, men blev noget skuffede - hele Buddha-figuren var under restaurering og kunne dårligt ses for stilladser...

 

Gadeliv

Efter besøget i Grand Palace valgte vi at gå gennem gaderne ned til en af flodbuskajerne. Der mødte os et broget og farverigt gadeliv med salgsboder i massevis. Alt forsøgtes solgt til byens indbyggere og turister.

 

 

 

Her sidst på eftermiddagen tilbød de fleste af boderne madvarer - såvel tilberedte som utilberedte. Vi havde nu besluttet at spise på hotellet.

 

Floden

Da vi nåede floden, havde flodexpressen indstillet sejladsen for den dag. Dagen gik på hæld, folk begyndte at vende hjem efter dagens dont, sejlende eller kørende. Vi tog en Taximeter til hotellet, fik et bad og spiste afslutningsmiddag på hotellet. Flyet mod København afgik omkring midnatstid.

En rejse for livet sluttede...