Tværs over Coromandal Peninsula langs foden af de bløde bjerge, øst på ud til Stillehavskysten. Her fandt vi i en lille fisker- og turistby Whangamata ('wh' udtales 'f') et af de bedste moteller på rejsen. Den blå Nissan Bluebird er 'vores'. Aftenens drink på verandaen.
Byen var som de fleste andre mindre byer i New Zealand bygget over et design, der ledte tanker hen på det vilde vesten i Amerika - lave flade huse med store reklameskilte, der ragede op over taget. Her er det hovedgaden. Vi fik en ordentlig tordenskylle den aften
Vi stødte ind i den årlige lokale fiskekonkurrence. Vi så en del både komme ind med store og for os uvante fisk. Dangens vinder blev denne blue marlin på 116 kg (John fortalte os senere, at det blot var en lille udgave, de kan nemt nå en vægt på over 300 kg). Den kraftige herre til højre sørgede for at komme med ved samtlige vejninger - og på samtlige fotos.
En folkelig og fornøjelig aften. En oplevelse. En af de mange.