Kun et par kilometer nord for Paihia. Stedet kaldes også New Zealands vugge. Den første traktat mellem høvdinge fra den oprindelige befolkning maori-folket og rerpæsentanter for den engelske krone blev undertegnet i Waitangi i 1840. I dag et mål for historieinteresserede turister. Museet fortæller historien om traktaten og præsenterer fornemt både maoriernes og den europæiske kultur.

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

Wharerunanga eller blot whare ('wh' udtales 'f'), et maori meeting house, blev opført 1940 som et led i markeringen af New Zealands 100 års fødselsdag. Huset er prydet med typiske maori-træudskæringer, der hver for sig fortæller en historie. 

 

En wharenunanga kan nærmest sammenlignes med et forsamlingshus. Normalt er der ingen inventar overhovedet, idet den først og fremmest benyttes til møder og maorimusik og -dans. Her i Waitangi er der dog opstillet nogle bænke til de mange turister. Også inden for er der prydet med træudskæringer. Figurerne er udskåret i kauri, en træsort som kun findes i New Zealand, og som kan nå en højde af 50 m og en alder af flere tusinde år.

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 waitangimaorimaske

 

 

En af de mange træudskæringer i whare'n. Maorierne afbilder oftest karaktieristiske træk fra deres årtusindgamle kultur. Masker, hvor øjnene er fremstillet af perlemor, og hvor tungen hænger ud af munden, ses alle steder på Nordøen. Fra gammel tid spilede krigerne øjnene op og stak tungen vibrerende ud af munden for at skræmme fjenden. Vi så det senere i Roturoa, masken giver et ganske godt indtryk af virkeligheden.

 

Denne krigskano, Ngatokimatawhaorua, er 35,7 m lang og har plads til 150 krigere, den længste sejlende kano i verden bygget af én ufhulet kauristamme. Kanoen blev bygget omkring 1940 som en tro kopi af Kupes kano i anledning af landets 100 års fødselsdag. Hvert år, når årsdagen for Waitangi-traktaten fejres, sættes den i vandet og sejler en tur i Bay of Islands

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA