Efter strabadserne ved Wentworth Falls var målet kur- og badbyen Rotorua, hvor vi skulle møde Loetitia, John og Jessica. Undervejs fik vi tid til at få en drengedrøm opfyldt: En svømmetur i Stillehavet. Papamoa Beach. En dejlig og kraftfuld oplevelse.
Loetitia har købt et lille hus i Rotorua, så hun har et sted at bo, mens hun går til behandlinger på byens sygehus et par uger ad gangen ca. hver anden måned. Hun havde booked et motelværelse til os på Boulevard Motel 'lige om hjørnet' - 3. vindue fra venstre på 1. sal. Vores base i tre herlige dage fulde af oplevelser og dejligt samvær.
Når man nærmer sig, mærker man allerede flere kilometer før byen stanken af svovl, en stank indbyggerne lever med hver dag. Rotorua er i virkeligheden bygget på bunden af et vulkankrater ved bredden af Lake Rotorua, kratersøen. Flere steder langs bredden kommer den termiske aktivitet til syne i form af sydende og kogende mudderhuller.
Byens turistliv er dygtigt struktureret. Man udnytter flot de muligheder, området byder.
I de termisk aktive områder ved søen har man således opført spange, så man kan komme tæt på svovlhullerne.
Loetitia betragter undergrundens virkninger på overfladen. Man fik en uhyggelig fornemmelse af, at en skønne dag eksploderer hele byen i et gigantisk vulkanudbrud...
Siden 1880'erne har turister søgt til Rotorua, tiltrukket af de termiske mineralholdige bade med en helbredende effekt på gigtlidelser og psoriasis. Rotorua Museum blev oprindelig bygget som en luksuøs badstue i fin engelsk stil i 1908, men fremstår i dag som et særdeles seværdigt lokalhistorisk musum og kunstmuseum. Flere af de oprindelige baderum kan ses, og i kælderen er rørene, der førte den termiske varme via mineralfiltre op til baderummene blotlagt. Man føler sig meget tæt på de termiske aktiviteter i undergrunden...man mærker varmen.
11. - 14. februar 2006