I et stort område sydøst for Rotorua kommer de underjordiske termiske aktiviteter op til overfladen. Adskillige parker - thermal areas - kan besøges.
Vi besøgte Thermal Wonderland ca. 25 km sydøst for byen.

 thermalentrance

 

thermalgreepot

 

Et nøje tilrettelagt stisystem førte os rundt i 'parken'. Indtrykkene var mangfoldige, lige fra giftiggrønne vandhuller...

 

 ...til grafitsorte damme med kogende vand.
De fleste af vandhullerne har navne, som kendetegner de karakteristiske indtryk.

 thermaldevilsink

 

 

Den mest imponerende af alle dammene er Champagne Pool, et friskt boblende champagnefarvet bassin. Bassinet skal være adskillige hundrede meter dybt. Vandet ligner til forveksling den liflige drik, men er ganske anderledes ildelugtende.

 

 

Hvor undergrunden når op til overfladen, dannes over århundreder mineralske terrasser. Med tiden synes de faste og stabile, men man skal ikke lade sig snyde i et vulkansk område. Ingen ved, hvornår det sker næste gang, som da Mount Tarawera eksploderede.

 

 

 

Thermal Wonderland gennemkrydses af gamle kratere, småsøer og små vandløb. Her et krater med mere end 700 år på bagen.