Wellington er hovedstaden i New Zealand. Den ligger smukt og godt gemt i en naturlig havn på sydspidsen af Nordøen. En moderne storby med knap ½ mio. indbyggere. Man gør meget for at skabe en spændende og seværdig by. Dette billede er taget ved havnen.

 

 

 

 

Centralt i havnen ligger Nea Zealands nye stolthed, nationalmuseet Te Papa, den store grå bygning til højre. Loetitia opfordrede os kraftigt til at besøge det. Og det fortrød vi ikke. Museet tager al moderne teknologi i brug i sin formidling. Flot og ungdommeligt. Vi havde 3 timer, men kunne nemt have brugt en hel dag, måske to.

  

 Vi nåede kun én af de 6 etager. Fordybelse og oplevelse var nøgleordene. Vi så en stor udstilling om de New Zealandske øers undergrund, deres position lige på sammenstødszonen mellem 2 kontinentalplader. Nordøen hører til den australske plade, Sydøen til stillehavspladen. Pladerne skurrer skævt mod hinanden, idet stillehavspladen bevæger sig mod vest med en fart af 55 mm om året ind under den australske plade. Sydøens foldebjerge er et produkt af dette. Nordøen er præget af vulkaner, der opstod, hvor der dannes sprækker mellem pladerne. Havets liv er også en væsentlig udstilling på 'vores' etage

 

 

 

 

Maorier tilbød kanoture i havnen for turister og andet godtfolk.

  

 

Vi var heldige igen! Netop den aften, vi var i Wellington, kom 3rd leg af Volvo Ocean Race i mål i byens havn. Verdens største havkapsejlads. Vi kom ½ time forsent til at opleve det tætte opløb, Moviestar vandt med 9 sek. foran ABN AMRO. Volvo Ocean Race startede i Portsmouth og kom til byer som Melbourne, Wellington, Rio de Janeiro, New York og Göteborg. ABN AMRO vandt sammenlagt.

Bådene var flotte - og store.

 

  

 

 

Det var en stor mediebegivenhed i Wellington Harbour den aften. Høj rockmusik, flere TV-hold, interviews, masser af mennesker, som ville kigge på bådene. Far fik en snak med ung blondine om løbet og dets regler.

  

 

Vi fik en skøn aften ud af det. Spiste fisk og fik en øl på en uhøjtidelig travl restaurant. Stemningen var fantastisk, der var nok at se på. Det var svært at løsrive sig.

Vi kom sent ud til vores motel den aften. Det lå på den modsatte side af bugten Wellington Harbour.