Franz Joseph Glacier

Allerede på flere kilometers afstand kunne vi se bjergtoppene, som skaber de største af de 140 gletchere i The Southern Alps

 

 

En spadseretur på henved 5 km op gennem dalen til gletcheren. Gletcheren fødes på siderne af den bjergkam, hvor Mount Cook med sine 3754 m er den højeste tinde.

Franz Josef og Fox Glacier er de største i landet og er specielle, idet det er sjældent, at gletchere kommer så langt ned i et temperet område.

 

 

 

Undervejs på stien hen mod gletcherkanten møder vi vandfald, der fosser ud over bjergvæggene.

 

 

 

 

Julius von Haast, der opdagede gletcheren, opkaldte den efter den sidste østrigske kejser.

Gletcheren holdes i gang, fordi et stort område på toppen af alperne opsamler meget store mængder af sne, der presses nedefter i en snæver dal. Sneen bliver til is, der glider ned på et tyndt filmlag af vand. Øverst har gletcheren en hastighed på 4 km i timen. Isen kan ganske enkelt ikke nå at smelte, før den ender i den temperede regnskov og bliver til en rivende flod.

 

 

Efterhånden som vi kommer tættere på, anes flere og flere detaljer i ismasserne.

Hertil og ikke længere! Jævnligt falder isstykker eller jord og sten ned fra isranden. Myndighederne har sat grænser for, hvor tæt på man må komme.

De turkisfarvede spalter i isen er 'må' for de guidede ture ind i gletcheren. Sådan en burde vi have taget..

 

 

Nogle turister har dog et grænseløst behov for at komme helt tæt på - og måske røre! Det er ikke ufarligt!

 

 

Ved foden af gletcheren finder vi turistcenteret. En lille i højsæsonen hektisk by med et stort udvalg af tilbud om oplevelser omkring bjergoppene og gletcherne f.eks helikopterture og guidede vandringer inde i gletcheren foruden masser af moteller

For os betød den en god middag. Vi boede på et motel lige på den anden side af gletcherfloden.