Skjøde
Underskrevne Gaaardejer Jens Mikkelsen af Fuglsø i Vistoft Sogn erkjender at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager fra mig og øvrige Arvinger til min Sviger-søn Jens Laursen den mig ifølge Skjøde af 19. Maj 1866 tilhørende Ejendom ibidem, der efter forgaaet Udflytning nu bestaaer af Jordene Matr. No 5a af nyt Hartkorn 3 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. og Gammelskat 31 Kr. 71 Ø. Tilligemed derpaa liggende Bygninger, Jordenes indkjøbte Kon-nge- og Kirketiende, deres Afgrøde saavel paa Marken som i Hus, Bygningernes mur- og na-gelfaste tilbehør, Ejendommens Beholdning af Fourage og Gjødning samt den paa Ejendom-men værende Besætning, Avlsredskaber, Ind- og Udbo samt øvrige Løsøregenstande alene med Undtagelse af 4 Faar og de Sengesteder, Sengeklæder Borde Stole, Bænke, Kjøkken- og Bryggersredskaber samt andre Indbogjenstande som jeg og Hustru ved vor Indflytning i vor Aftægtsbolig eller forinden maatte ønske at beholde Raadighed og Dispositionsret over og som vi saaledes forbeholder os Ret til at udtage af løsøret. –
Som Vederlag for det Solgte har Kjøberen forpligtet sig til:
a. at overtage til fremtidig Forrentning fra 11 Juni d. A., Indfrielse og Tilsvar i enhver Hen-seende uden Ansvar for mig den paa Ejendommen ifølge Obligation af 14. Decbr. 1876 hæftende Gjæld stor 3000 – gjentager tre Tusinde – Kroner til Søren Mikkelsen Johnsen af Strands.
b. at udrede til mig og Hustru Birthe Jensen vor Livstid saadan Aftægt fra 1 Novbr. d . A. at regne: 1. til vor fri og udelukkende Beboelse overlade os 4 Fag af Stuehuset paa Ejen-dommen, hvilken Lejlighed Kjøberen skal forsyne med Loft og Brædegulv, Vinduer, og Døre, Skorsten, Komfur og Kakkelovn, lade Loftet gibse og i øvrigt indrette Lejligheden efter vort Ønske og Anvisning, til Brændehus for os skal han opføre et dertil passende Hus i Gaardens Nærhed; til vor fri og udelukkende Brug forbeholde vi os den halve Del af Ha-ven ved Gaarden og det øst for denne liggende stk. Jord i en Strækning af 10 Favne og Længden fra Haven til Hulvejen; vi forbeholder os fri Adgang til Gaardend Brønd; 2. til vor Underholdning leveres os aarlig i gode sunde og velrensede Varer 4½ Td. Rug, 4 Td. Byg, 1 Td. Malt, 4 Skp. Vinterhvede, 2 Skp Boghvede, 50 Td Kartofler, 4 Lpd Smør og 12 Snese Hønseæg, 3 Lpd Ost og 8 Pund Svinefedt, 8 Pund afsmeltet Talg, 5 Lpd saltet, røget og tørret Flæsk taget af Svinets ene side fra en Ende og 1½ -- Aal, 1 – Tvist af god Kvalitet og 1 – renskaget Hør; af disse varer leveres Rug, Byg, Malt, Vinterhvede, Bog-hvedegryn og Æg med ¼ hver 1. Novbr., 1 Febr, 1 Maj og 1 Aug: forud for det kommen-de Fjerdingaar; Kartoflerne og Aalene i Oktober Maaned, Smør med 8 Pund den første Dag i hver 6de Uge første gang den første Uge i Novbr. D. A., Ost efterhaanden som vi forlange den, Svinefedt, Hør og Tvist til Juletid, Talg om Efteraaret og Flæsk i Febr; end-videre yde os aarligt Pengebeløb af 70 Kr, gjentager halvfjersindstyve Kroner, der betales med ¼ hver 1 Nov. 1 Feb. 1 Maj og 1 Aug samt 10 Læs Tørv, ½ Favn ---træ og ½ Favn Knippeltræ; tørvene skulle af Kjøberen tilberedes og i enhver Henseende forsvarligt for os passes samt i tør Tilstand tiligemed Træet nog i rette Tid om Sommeren hjemkjøres for os og indsættes i vort forannævnte Brændehus; Tørvelæssene skulle være af en saadan Stør-relse at de mindst hver indeholder 10 sække, vi forbeholder os Ret selv at udvælge Tørve-ne paa Pladsen blandt Kjøberens hele Tørvemasse, saasnart de ere tjenlige til Hjemkjørsel ; endelig ydes os aarlig 2 Læs Strøsand af Størrelse hvert Læs 3 Tønder. 3. Daglig Ydes om Sommeren som regnes fra 1. Maj til 1 Nov. 6 Potter god sød, nymalket Mælk og den øv-rige Tid af Aaret ligeledes daglig 3 Potter god, sød, nymalket Mælk; 4. Aarlig fodre, græsse, forsyne med Tøjr og i enhver Henseende forsvarlig Passe for os ligemed hans egen Faarebesætning 4 Faar med Yngel denne dog kun den første Sommer efter Læmningen; saafremt vi ikke finde os tilfredse med Faarenes pasniing, skal Kjøberen være forpligtet til istedetfor den i nærværende Skjødes Post 4 nævnte Ydelse at levere os i hvert Aars Ok-tober Maaned 2 Faar med Ulden paa til en Vægt af 6 Ld hvert og 2 Lam ligeledes uklip-pede til en Vægt af 4 Ld hvert samt i hvert Aars Juni Maaned 8 Pund Uld af god Beskaf-fenhed. 5. Vort Korn skal Kjøberen besørge ført til og malet fra Mølle, vort Øl brygget og vort Brød bagt; endvidere skal han yde os fri Vadsk og Renlighed samt et Beløb af 70 Kr. aarlig til at lønne en Pige med til vor udelukkende Betjening, hvilket Beløb leveres os med Halvdelen hver 1 Maj og 1 Nov.; 6. aarlig præsteres for os til de Tider vi bestemme dog ikke i Sæd og Saatid, undtagen det er højst nødvendigt, 12 Rejser med Gaardens bedste Befordring til Steder i en Afstand af ikke over 2 Mil fra Gaarden og tilbage til denne. 7. endelig skal Kjøberen befordre og bekoste Læge og Medicin til os i Sygdomstilfælde og ved vor død bekoste og besørge vor hæderlige Begavelse efter Egnens Skik og Brug; 8. naar en af os, min Hustru eller jeg, er afgaaet ved Døden, bortfalder af det betingede Op-hold aarlig: 1 Td Rug, 1 Ld Smør, 1 Ld Flæsk og 1 Ld Ost, hvorimod det Øvrige svares uforandret til den længstlevende dør. 9. Skulde jeg og min Hustru eller den længstle-vende af os faa isinde at fraflytte Gaarden og tage Bopæl andetsteds i en Afstand fra denne af ikke over 2 Mil, skal Kjøberen alligevel yde os og frit levere os paa vor ny Bopæl det foran betingede Ophold alene med Undtagelse af: a, Bopæl, Havejord, Brygning, Bagning og Formaling, Vadsk, Læge og Medicin, der alt da bortfalder uden Vederlag, b, Kjøreturene, der vil fremdeles skulle præsteres, men kun til og fra Gaarden at regne, c, Mælk, Tørv og Træbrænsel, i Stedet for hvilke Præstationer, som nemlig da bortfalder, der ydes os et Pengevederlag stort 128 Kr. aarligt, der leveres os med ¼ hver 1 Nov. 1 Feb. 1 Maj og 1 Aug. 10. den betingede Aftægt sikkres med Pant i den solgte Ejendom med Besætning og Avlsredskaber næstefter Pantegjælden 3000 Kr. og en Lejeret, i hvilken Henseende Skjødet tillige vil være at tinglæse som Pantebrev. –
Paa Grund af Foranstaaende skal det Solgte herefter tilhøre Kjøberen med de sammme almin-delige Rettigheder og Forpligtigelser, hvormed jeg hidtil har været Ejer af det og som mit Ad-komstdokument hjemler, hvoraf bl. A. følger, at han udreder alle af Ejendommen gaaende Skatter og Afgifter, Tiender, Bankrenter og Brandpenge som forfaldt til Betaling: 1 d.M. og fremtidig. – En paa Ejendommen hvilende Lejeret for Niels Nielsen reseveres. – Aftægtens Kapitalværdi er 1800 Kr,, hvoraf for Løsøre 1600 Kr.
Jeg underskrevne Kjøber erkjender herved at have indgaaet den foran beskrevne Handel og Skjødning.
Ebeltoft 25 Oktobr. 1879
Som Sælger
Jens Mikkelsen
m.f.p.
Som Kjøber
Jens Laursen
Til Vitterlighed ogsaa om Datoen
Jens Krog Petersen
Det er en fejl at der står Birte, konen hed Gjertrud