Hos familien Laursen var der hurtigt kommet flere børn til og efterhånden, som de voksede og blev frækkere, blev Svend udsat for en del drillerier, især fra Johannes og Aksel, siger Søren!! Blandt andet drillede de ham med, at han aldrig ville blive gift, ja, det ville sige med mindre han tog Kristine Drejers (en gammel tyk kone på ca. 70). Også storesøster Else elskede at drille og skræmme de mindre søskende fortalte Aksel.
Jeg bad Grethe fortælle om, hvad de legede som børn, og hvor meget de skulle hjælpe til. Hun fortalte, at de lege mange af de samme lege som jeg selv gjorde: gemme leg, boldspil, hoppe i mand, spille kugler (dengang skulle man ramme et lille hul i jorden) og så fortalte hun om nogle lege som jeg ikke lige kendte . Hun fortalte at drengene meget legede bondegård, hvor de blandt andet havde en pind med en snor bundet til. Det var så deres "køer", som skulle tøjres på "marken",senere skulle man endelig huske at flytte dem. Denne leg kaldtes "flytte køer".

Hun fortalte også at det i hendes skoletid var højeste mode at samle på nipsenåle med alle mulige flotte hoveder. Disse nipsnåle spillede man så med for at vinde flere. Nipsenålene blev opbevaret ved at man limede flere tændstikæsker sammen, og så satte noget flot papir rundt om, vupti havde man en "nålepude". Grethe fortæller at hun ikke husker at hun i tiden i Vraa skulle hjælpe til. Hun husker kun at de store drenge skulle hjælpe faderen i stalden og på marken.


Familiefoto fra Vraa. På billedet også Laritzs bror Jens med kone og søsteren Gjertrud Magdalene

Far havde en farbroder, som hed Jens Mikkelsen Laursen og to fastre. Gjertrud Magdalene, som måske er den kraftige kvinde på billedet ovenfor, og en faster - Laurine som døde allerede i 1912 i Århus. Hun efterlod fire børn og i lang tid mente både Søren og Aksel at dem havde de overhovedet aldrig hørt om, men det viser sig at den ene af disse børn - Mary, kom meget hos Lauritz og Jensine, så når alt kommer til alt har de alligevel haft kendskab til familien, men som Søren sagde:" Mor og far forklarede aldrig noget".
Sin mors familie havde Søren og Grethe mere kendskab til da Jensines ene bror først var næsten nabo i Fuglsø og dernæst også flyttede til Agri sogn (Grønfeldt). Han hed Ernst Sørensen og det var hans søn Niels Aage som var fars bedste ven i barndommen. Jensine havde en helbroder mere ved navn Peder Sørensen (onkel Peder) som havde en lille grossist virksomhed i Århus. Søren husker især at hvert år til jul kom onkel Peder med en stor kasse til dem med bl.a. chokolade.

Udover de to helbrødre havde Jensine 6 halvsøskende, hvoraf de fire rejste til USA og kun to piger blev i landet. Der var kontakt med denne del af familien men ikke meget.


Billedet her er fra et besøg i Svostrup i ca. 1927 hos Jensines halvsøster Mette Marie

Jensine og Lauritz opdragede sine børn i den kristne tro. De var medlemmer af Indre Mission, og de var med Søren og Grethes ord meget konservative. Der var meget stramme regler for hvad man måtte og ikke måtte.


To eksempler:
Engang de havde gæster havde Jensine stegt frikadeller, hvilket må have fristet Aksel som på dette tidspunkt ikke var ret gammel, han tog en frikadelle, men blev opdaget, resultatet var at han blev lukket inde i køkkenskabet.

En anden gang, da Grethe var 15 år, havde hun købt et par smarte blå og meget løse lange bukser for sine egne surt tjente penge. Da hun tropper op i hjemmet bliver hun omgående bedt om at tage bukserne af, og det lige for øjnene af de andre. Bukserne blev af Jensine gemt væk og der blev ikke snakket mere om det. Dette var i 1937. Senere da Ellen kom i denne alder fik hun lov til at gå i både lange bukser shorts, hvilket Grethe fortæller at hun selvfølgelig synes var dybt uretfærdigt. "Ellen måtte det hele."