To af naboerne i Vraa kender jeg af omtale dels fra far og dels fra fars bror Søren. Det drejer sig om Lauritz Kjerri, som også var fader til far, og endnu tættere på boede Søren Hornbæk, en pukkelrygget dreng født uden for ægteskab. Jeg mener han var på alder med far. Hornbæks hjem lå få meter fra fars fødehjem.
På arkivet i Knebel stødte jeg på Søren Hornbæk´s fætter Elvin og han kunne jo fortælle lidt om familien.
Da Søren Hornbæk var født uden for ægteskab boede han hos sine bedsteforældre (hvilket var MEGET normalt dengang), og to morbrødre (tvillinger).
Tvillingerne Hornbæk blev kaldt urmagerne, hvilket egentlig hidhørte fra deres fars bijob, som bestod i at reparere folks ure. Lønnen var ikke stor og kunderne skulle altid have en snaps, så Elvin mente nærmest det var en underskudsforretning. Der fortælles om de to "Urmagere", at for det første var de meget små, og for det andet frygtelig hidsige, min bror Henning fortæller at han husker far fortalte om engang de ikke kunne få en gris til at gå ind på sin plads. Da den ikke ville blev en af tvillingerne så hidsig, at han bed grisen i øret, og Elvin fortalte at en af dem bed en ko i bringen (mellem koens hoved og forben), da den ikke ville lystre.
Søren Hornbæk spillede på harmonika, og jeg tror at den smule far kunne spille, havde han lært af ham. Søren havde heldigvis en hobby, som betyder at vi har en del billeder fra tiden i Vrå, han fotograferede. På et af billederne ses far og Søren Hornbæk sammen. Billedet er et udsnit af et foto fra en tærskedag - sandsyneligvis foran Hornbæks lade, udfra på det lille firkantede vindue i gavlen på begge billeder.