Laden var 11 fag lang (16,5 m) og 8½ alen bred (5,25 m) og tjente som lade og lo. Denne længe var bygget af de samme materialer som stuehuset – Egetømmer i bindingsværket, fyrretømmer i tagkonstruktionen, klinede vægge og stråtag.
Laden var opdelt i flere mindre rum med træskillerum. Der var laderum som kaldtes for et ”gulv ”, og der var tærskerum, som kaldtes for ”lo”. Normalt holdt man tærskningen af de forskellige kornsorter adskilt, så hver kornsort havde sin tærskelo.
I længen i nord og i ladedelen af den østre længe var der ved skiftet i december 1803 følgende afgrøder i hus:
1½ gulv med rug
1 gulv med byg
1 gulv med havre
1 gulv med ærter
2 læs boghvede
Disse afgrøder skulle tjene som føde for mennesker og dyr gennem en hel vinter, og som såsæd det kommende forår.
I vurderingen 1805 fortælles hvor meget korn som er sået og kan sås:
4 tønder Føde og Sæde korn
Rug er saaed 9 Tde
Byg kan saaes 5 Tde
Eeter kan saas 1 Tde 4 Sk
Havre kan saaes 4 Tde
Boghvede 3 Tde
Det tillige med det fornødne Foderkorn
til Indavling staae, skjønne vi at være paa
stedet
Udover afgrøderne var der også nogle redskaber som brugtes i lade og lo:
2 forke
2 river
1 plejl (datidens tærskemaskine)
Desuden var der om vinteren opbevaret så og høstredskaber på stuehusloftet
Fra skifte i stuehuset 1803:
Paa Loftet en Sæde løb
Mejd Drage med Kroge