Laursen, Lauritz Bendtsen
(1882-1956)

Familie Ægtefæller/børn: Sørensen, Jensine Katrine Laursen, Jens Alex Vern Bendtsen+ Laursen, Else Bendtsen+ Laursen, Ellen Magrethe Bendtsen Laursen, Svend Ingemann Bentsen+ Laursen, Johannes Bentsen+ Laursen, Søren Bentsen+ Laursen, Magrethe Bentsen+ Laursen, Aksel Bentsen+ Laursen, Ellen Bentsen+ Laursen, Kristian Erik Bentsen

Laursen, Lauritz Bendtsen

• Født: 8 Jan. 1882, Fuglsø

• Døbt: 7 Apr. 1882, Vistofte

• Ægteskab: Sørensen, Jensine Katrine den 7 Nov. 1908 i Vistofte af Tved præsten ¹

• Død: 1 Maj 1956, Grønfeldt i en alder af 74 år ²

• Begravet: Agri

  Generelle notater:

Lauritz blev født på slægtsgården Sølballegård i Fuglsø den 8. januar1882, som nummer 3 i en børneflok på fire.
Lauritz bliver hjemmedøbt 10 feb. 1882, hvilket på denne tid var meget almindeligt; men det er dog lidt underligt at han først bliver fremstillet i kirken 3 måneder gammel..
Lauritz's ældre søskende var begge piger, så det har sikkert vakt stor glæde, da han kom til verden. Hans forældre, Jens og Maren, var fætter og kusine. Deres mødre var søstre.
I 1887 får Lauritz en lillebror, som opkaldes efter sin morfar, og derfor kommer til at hedde Jens Mikkelsen Laursen. De andre børn hedder alle Bentsen Laursen som er
faderens familienavn. Morfaderen, Jens Mikkelsen Balle, lever på dette tidspunkt endnu og sidder i aftægt på gården. Der findes et billede af familien uden for Sølballegård. Det er taget af P. Pommer ca. 1905. Årstallet er usikkert men begrundes udfra at Maren (død 1900) ikke er på billedet og Jens stadig lever (død 1909), Lauritz er med på billedet, hvilket vil sige, at han ikke er indkaldt som soldat mere (1904 hjemsendt) og at han stadig ikke har Jensine ved sin side ( gift i 1908). Medmindre det er hende der står til venstre for ham, men jeg synes ikke det ligner. Desuden ser Jens Mikkelsen Laursen ikke ud til at være 20 år. (Den unge med kasketten). På billedet kan også Lauritz' søster Gjertrud Magdalene identificeres.

Lauritz begyndte den 16. april 1889 at gå i skole i Vistofte. Herfra har jeg fundet undervisningsplan, skole-kommissionens protokol (hylde 3 Vistofte på Molsarkivet), dagbog og embedsbog på Molsarkivet. Blandt andet har jeg set Dagbogen, hvor man kan se hvor mange forsømmelser han havde i sin skoletid. Han forsømte ikke ret meget.
Lauritz's lærer hed Zweidorf og var lærer i Vistofte i mange år (1877 - 1912). Det ser i Dagbogen ud til at børnene er nummereret efter hvor dygtige de er og ikke efter alder. Lauritz lå lidt over midten. Den skolebygning Lauritz går i skole i eksisterer ikke mere. I skolekommissionens protokol som går fra ca. 1850 er skolens forhold nogenlunde beskrevet. I 1858 bliver der bygget til skolen og i den forbindelse blev der lavet lokum til piger og drenge, to huller i hver afdeling. Lærernes forhold og aflønning den gang var noget anderledes end i dag. De havde en jordlod og fik udbetalt noget af lønnen i naturalier, hvis ikke disse var afløst af en pengesum. Der blev bygget en ny skole i Vistofte lige efter 1900, hvilket kan ses ud af skøderne på salget af den tilhørende jord. I dette skøde fra år 1900 står at der snarst vil blive bygget en ny skole. Jeg har billeder fra den nybyggede skole.
Lærer Zweidorff var en af de første indenfor Indre Mission i Vistofte i Sogne og i Paul Nedergaards Sogne og Præstehistorie kaldes han "Blumes gode degn". Blume var den præst som bragte indre mission til sognet i årene 1876 - 1883. Jeg har en formodning om at Jens og Maren hurtigt bliver omvendt og bliver en del det Indre Missionske samfund.
Dette bygger jeg på den kendsgerning at Jens Laursen er med til at betale for bygning af missionshuset i Vistoft i 1884, og at Lauritz ikke bliver konfirmeret i Vistofte, men i stedet i Tved.. Her havde de en stærkt Indre Missionsk præst, som hed Diderichen. Han var kendt som en taler, der brugt kraftige udtryk, så kraftige, at biskoppen gav ham en henstilling om at nedtone sproget i sine prædikener. Lauritz blev konfirmeret i Tved kirke den 12. april 1896, grunden til at han blev konfirmeret i Tved var altså religiøse uoverensstemmelser med pastor Jensen fra Vistofte. Da Lauritz og Jensine blev gift 7. november 1908 var det også præsten fra Tved, som viede dem i Vistofte kirke.
Lauritz var elev på Rønde Højskole (De Helliges Højskole på Djursland og Mols) på det første hold i 1897. Denne oplysning fik jeg fra faster (Ma)Grethe i Rønde. Det viste sig at hun havde en bog med et billede af netop dette højskolehold, og hun kunne udpege sin far på billedet. Det tidligste billede jeg har af Lauritz er fra hans konfirmation. Lauritz blev soldat i 1903, han var soldat på Fyn i Nyborg, herfra har jeg også et billede. Lauritz var genindkaldt i flere omgange, sidste gang var under første verdenskrig i 1916, hvor han lå i Ålborg. Aksel huskerde at hans far fortalte at han fra lejren kunne set et af Ålborgs kirketårne.
Lauritz' mor døde allerede inden han blev soldat nemlig i 1900. Hans fars helbred kan heller ikke have været for godt for i årene 1897 til 1904 var Sølballegård forpagtet ud til en Rasmus Mikkelsen. Lauritz overtog gården i 1904, ved overtagelsen fik Lauritz en gæld til sine tre søskende på 12000 kr. Herudover skulle faderen sidde i aftægt indtil sin død. På daværende tidspunkt boede også den ene søster, Gjertrud Magdalene hjemme. Hun får lovning på ophold og underhold på gården indtil hun bliver gift. Der var en gammel gæld i gården på 3000 kr til Rasmus Mikkelsen Johnsen, Strands.

Skøde fra overtagelsen af Sølballegård
Underskrevne Gaardejer Jens Laursen af Fuglsø erkender at have solgt, ligesom jeg herved skøder og overdrager til min Søn Laurits Bentsen Laursen, den mig ifølge Skøde af 25 October 1879 tilhørende Ejendom bestaaende af Jorderne Matr No 5ai Fuglsø skyldsatte for Hartkorn 3 Td 1 Skp 1 Fdk 0 Album,Gammelskat 31 Kr 79 Øre tilligemed derpaa liggende Bygninger og disses Tilbehør, Ejendommens indkøbte Konge Korntiende, dens Avl, Afgrøde og Gødning, Besætning, Avlsredskaber og Inve
ntarium samt alt Ind- og Udbo.
Som Vederlag for denne Overdragelse forpligter jeg medunderskrevne Køber mig herved til:
Aat yde Sælgeren, saalænge han lever, følgende Aftægt:1)han indrømmes fri udelukkende Brug af de 4 Fag i østre Ende af Stuehuset til Beboelse for ham med Ret til særskilt Indgang fra Haven og fælles Indgang fra Gaarden, hvilken Lejlighed jeg skal vedligeholde for ham i forsvarlig Stand baadeindvendig og udvendig; endvidere indrømmes ham fri og udelukkende Brug af et lille Brændehus beliggende ved samme Ende af Stuehuset, fri Adgang til Ejendommens Have og Ret til Halvdelen af dennes Frugter, fri Adgang til og benyttelse af Brønden i Fællesskab med Ejer, samt Ret til at færdes, hvor han vil paa Ejendommen. Efter hans Død indtræder hans Datter Gjertrud Magdalene Laursen, saafremt hun overlever ham, i hans forannævnte Rettigheder til Bolig, Brændehus, Have og Brønd, saalænge hun er ugift.
2) af det mig overdragne Løsøre har han Ret til, naarsomhelst han ønsker det, at udtage, til hans fri og udelukkende Brug de Indboesgenstande, som han ønsker at afbenytte.3)til hans Underholdning ydes ham aarlig i gode og sunde Varer til de Tider, han bestemmer det, 2 Tdr. Rug, 2 Tdr. Byg, 2 Tdr. Hvede, 4 Tdr. Kartofler, 3 Lisp saltet og tørret Mellemflæsk, 12 pund ferske Aal, 3 lisp Smør, 2 Lisp Ost, 10 Snese Hønseæg, 1 Favn kløvet Træ, 1 læs Grankviste, 50 Tdr. Tørv og Penge 100 Kr., Tørv og Træ skal leveres i tør Tilstand og udsættes i forannævnte Brændehus.
4) daglig ydes ham i Tidsrummet hvert Aar fra 1. Maj til 1. Nov. 4 Potter og den øvrige Tid af Aaret, ligeledes daglig, 3 Potter nymalket Mælk, ligeledes god og sund.5)af ejendommens Besætning har han Ret til at udtage til sit Brug 2 Faar, hvilke, saavelssom de Faar, der maatte træde i disses Sted, jeg skal græsse, fodre forsyne med Tøjr og i enhver Henseende forsvarlig passe for ham tilligemed Faarenes Yngel, denne dog kun den første Sommer efter Læmningen.
6) med Ejendommens bedste Befordring skal jeg yde ham aarlig 12 Rejser til de Tider han ønsker det, samt til og fra de Steder han bestemmer, dog ikke udover en Afstand af 2 Mil fra Ejendommen.7)hans Korn skal jeg besørge frit til og malet fra Mølle og hans Brød bagt, endvidere skal jeg yde ham Vadsk og Renlighed, Pleje og Opvartning samt om forlanges yde ham aarlig 75 Kr til dermed at lønne en Pige til hans udelukkende Betjenning, endelig skal jeg i Sygdomstilfælde befordre og bekoste Læge og Medicin til ham, samt ved hans Død besørge og bekoste hans begravelse efter Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag for Begravelsen at beholde hans Gangklæder.
8) den forannævnte Aftægt sikres med Panteret næstefter efternævnte Gaæld 3000 Kr. i den skødede Ejendom med Tiende, Afgrøde, Besætning og Inventarium.

At udrede til mine efternævnte Søskende følgende Beløb:
1) til min Søster Laurine Jensine Laursen gift med Rasmus Mikkelsen i Aarhus 4000 Kr, der forrentes med 4 pct. p.a. fra 11 Juni 1905 at regne.
2) til min Søster Gertrud Magdalene Laursen 4000 Kr, der ligeledes forrentes med 4 pct. p.a. fra 11 Juni 1905 at regne.
3) til min Broder Jens Mikkelsen Laursen 4000 Kr, der forrentes med 4 Pct. p.a. fra 11 Juni 1906 at regne. Renten erlægges med Halvdelen i hver 11 Juni og den anden Halvdel i hver 11 December Termin, og Kapitalerne udbetales dem hver for sit Vedkommende i den Juni eller December Termin, hvortil Beløbene med ½ Aars Varsel fra deres eller min Side bliver opsagt, dog er Beløbet til Jens Mikkelsen Laursen uopsigeligt fra hans Side indtil han er fyldt 22 Aar. Foruden de min Søster Gertrud M. Laursen ifølge Post A i tillagte Rettigheder til Bolig m.v. skal hun endvidere ved hans Død indtræde i hans Rettigheder til Ydelse af Træ og Tørv, dogkun Halvdelen af sidstnævnte Ydelse og ligeledes kun saalænge hun er ugift.
De forannævnte Kapitaler til mine Søskende og øvrige Ydelser m.v. til min Søster Gertrud M. Laursen sikres dem med Pantret næstefter Sælgerens Aftægt og Pantegæld 3000 Kr i den skødede Ejendom med Tiende, Afgrøde, Besætning og Inventarium.
At tilsvare og fra 11 Juni d. A. at regne at forrente den paa Ejendommen hvilende Gæld 3000 Kr til Jens Mikkelsen Johnsen eller nu hans Enke uden Ansvar for Sælgeren. Paa Grund af det Foranførte kendes jeg Sælgeren for mig og Arvinger herefter ingen Ret eller Del at have i den skødede Ejendom m.v., hvorimod samme skal tilhøre Køberen med de almindelige Rettigheder og Forpligtelser, hvormed jeg hidtil harværet Ejer deraf, navnlig saaledes at han udreder alle herefter forfaldne Skatter og Afgifter, derunder Tiende og Brandpenge. Skødet bliver tillige særlig at tinglæse som Forhæftelsesdokument med Hensyn til den i Post B nævnte Beløb 12000 K
r. m.v.Retsanmærkning frafaldes om, at der paa Ejendommen hviler en Lejerettighed for Marineministeriet og en Brugsret for 3de Artilleriafdeling ifølge 2 Dokumenter tinglæste resp. 5 August 1889 og 24 Juli 1899 samt om Tiendebyrden og i det Hele forsaavidt angaar den indkøbte Tiende.Med Hensyn til det stemplede Papir bemærkes det at den under Litr. A nævnte Aftægt til Sælgeren har en Værdi, naar de aarlige Ydelser regnes femdobbelt, af 2700 Kr, og da de under Litr. B anførte Beløb, som Køberen skal udrede, andrage 12000 Kr, hvortil kommer de sammesteds og i Litr. A i nævnte øvrige Ydelser til Gertrud M. Laursen, hvis Værdi ligeledes beregnet femdobbelt ansættes til 300 Kr, samt da den overtagne Gæld udgør 3000 Kr bliver hele Vederlagets Værdi 18000 Kr, h
voraf 14000 Kr. ansættes at være for den faste Ejendom og Resten for Løsøret. -

Udstedes vidnesfast.
Fuglsø den 1 November 1904

Som SælgerSom KøberSom Købers Kurator
Jens LaursenLauritz Bentsen LaursenNiels Sørensen Dam


Til Vitterlighed

(2 ulæselige underskrifter)

Paa forannævnte Ejendom resterer ingen Skatter eller Afgifter hertil Amtsstuen. Ebeltoft Amtsstue 11 Novbr. 1904

Alle disse oplysninger har jeg papir på, skaffet, dels hos Aksel, Landsarkivet og Molsarkivet.
Et halvt år senere i 1905 optager Lauritz et lån på 15000 kr i Kreditforeningen af Jydske Landejendomsbesiddere. Ved denne lejlighed får hans søskende udbetalt deres tilgodehavende, og Rasmus M. Johnsen får også sine penge.
FKT 1906:
Lauritz Bentsen Laursen Husfader
Jens Laursen Aftægt
Gjertrud Magdalene Laursen Husbestyrerinde
1 tjenstepige

Hvordan økonomien ellers har set ud er svært at sige noget om idet Lauritz ikke har villet tale om det med sine børn. Vi ved dog at han i 1908 sælger en tørvelod for 1000 kr.

Det samme år gifter han sig med den 19 årige Jensine Katrine Sørensen fra nabogården.(matrikel nr. 6 i Fuglsø). 1909 fødes deres første barn, han får navnet Jens. I 1909 dør Lauritz' far, som jo hed Jens.
I 1910 går det ikke længere eller også vil han ikke længere mase med de besværlige dyrkningsforhold, og Lauritz mageskifter Sølballegård (130 - 140 tdr. land) med en gård i Egens(matr. nr. 18a og 19a og en englod i Feldballe ialt 6 ti 6½ tdr. land) Den anden part i denne handel Mads Skjødt var mere speget end røget, efter de udsagn jeg har fået på Lokalarkivet i Knebel. Elvin har lavet nogle undersøgelser om Egens og han siger at Mads S. opkøbte nogle gårde lagde jorden sammen og tog den gode jord selv, delte den op igen og solgte/mageskiftede det dårlige til bl.a. Lauritz. Disse udsagn bestyrkes af at skøde på ejendommen i Egens aldrig udstedes og at mageskiftehandlen først kommer på plads 2 år senere ved "en truffen overenskomst", og da får Lauritz udbetalt penge i stedet for gården. herefter køber Lauritz en gård i Vraa. I tiden i Egens fødes deres andet barn, Else.

Deres økonomi efter salget af Sølballegård kan ikke have været helt elendig for i 1911 låner Lauritz og Jensine 1400 kr til Jensines ældste helbror Søren Peter Sørensen. Agent S.P. Sørensen, som han kaldes i gældsbrevet, brugte sandsynligvis disse penge til at etablere sig i Århus som forhandler af kager, chokolade og cigarer. Søren Bentsen Laursen husker særlig onkel Peter, fordi han til jul kom med en stor pakke med gode sager, især husker han chokoladen.

I 1912 køber Laurits en gård på 25 tdr land beliggende på Grøngfeldt Mark, nemlig matr. 30a, 9d, 26a. Gården ligger i det område som hedder Vrå. Gården kaldes for Grevelunden, idet den i mange år forinden var ejet af en familie ved navn Greve Den nuværende adresse er Vraavej 12. 1915 sælges matr. 30a, som er en englod, til Ernst M. Sørensen (Jensines bror). Den 21 april 1920 mageskiftes mat. 9d for mat. 11d med Niels Rasmussen Kjerri.

I de gamle ejendomsvurderinger (Molsarkivet) har jeg fundet vurderingerne fra 1920, 1924 og 1932.
1920 vurderes gården til 25000 kr
1924 --------------------- 24000 kr
1932 --------------------- 22500 kr
Brandforsikringen for ejendommen fortæller om bygningernes størrelse. Ligeledes fortæller forsikringspapirerne at Lauritz og Jensine havde telefon.
I 1913 er Lauritzs yngre bror Jens Mikkelsen Laursen tjenestekarl hos familien.

FKT 1916:
Lauritz Bentsen
Jensine Bentsen
Jens Bentsen
Else Bentsen
2 tjenstefolk (en af dem må have været Jens/broderen)

Indkomst: 1600 kr Formue: 9800 Statsskat: 18,37 Kommuneskat: 47,08

Denne folketælling må altså være foretaget inden 11 april 1916 da far, Svend blev født.
Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg har papiret fra, sandsynligvis Aksel, men ved en af de gamle gældsbeviser sidder vedhæftet et papir som omhandler en af Lauritz' projekter - hønseavl. Her hvad der ligner et udkast til en annonce: " ...... af nedennævnte Racer til billige Priser -hvide Itl., R.I.R.- Krydsning af RIR Høner og Itl Haner. Br. Itl Rugeæg 10 Øre 10 stk, store Ordre Rabat. Daggamle Kyllinger i Marts April 40 Øre - i Maj Juni 30 Øre"(husk at finde annonce sandsynligvis i Kaløvig Adv.tidende) Nedenunder dette er en liste med navne over personer, som må have bestilt varer hos Lauritz. Mange af navnene er gamle kendinge: Præsten, lærer Strunge, B. Simonsen, I. Mikkelsen o.s.v. Søren kan huske hønseavlen, men siger at hans far på en eller anden måde altid var forfulgt af uheld eller ihverttilfælde ikke rigtigt havde held med sine projekter.
Ca. 1930 måtte de sælge gården i Vrå, Søren siger 1932, og de flyttede ind til selve Grønfeldt, hvor de købte hus med matr. 7b., den nuværende adresse er Smedebakken 4. Grunden til at de blev nød til at sælge var ifølge Søren at de havde investeret i ny selvbinder, tærskeværk og andre lidt dyre investeringer. Til dette havde Lauritz lånt pengene 9000 kr. af Holm Jenses bror, som vist nok boede i Århus. Da valutakrisen i 1929 kommer ville denne mand have sine penge på engang og det kunne Lauritz selvfølgelig ikke betale. Derfor blev han nød til at sælge, og jeg tror at der var meget lavvande i kassen. Bagefter kom de gode mænd i Grønfeldt til Lauritz og sagde at de da gerne ville have lånt ham pengene. Denne del af historien var åbenbart kendt i vide kredse i hvert tilfælde har jeg stødt på den hos flere af de mennesker jeg har opsøgt på Mols.

Ejendomsvurdering 1936 af matr.nr. 7b Grønfeldt by:
Matr. af hartkorn ½ alb. vuderes til 2500 kr - grundareal: 223 m2 grundværdi: 200 kr
1945:
Vuderes huset til 3000 kr
1950:
Vurderes huset til 5500 kr
1960:
Vuderes huset til 7000 kr

I skatteåret 1943-44 ansættes Lauritzs indkomst til 1400 kr
I Paul Nedergaards Sogne og Præstehistorie nr. 8, nævnes Lauritz som en af Indre Missions formænd i Grønfeldt sammen med Bendix Simonsen, Niels Kjerri og Laurits Kjerri.
Søren huskede, da Lauritz Kjerri kom og spurgte farfar Lauritz om han ikke ville overtage formandsposten i Indre Mission. Søren var en 10-11 år gammel og som han selv sagde så elskede han at side og høre på de gamle snakkede og det fik så som regel lov til bare han sad musestille. Lauritz Kjerri kom og forklarede at han ikke længere kunne holde noget klart i hovedet og at han derfor blev nødt til at stoppe som formand for I.M., han ønskede at Lauritz skulle overtage hvervet efter ham. Det gjorde farfar så, om end han vist ikke var meget for det i første omgang. Det var på samme tid som Lauritz og Jensine blev nødt til at sælge gården i Vraa. Lauritz havde mange tillidshverv, som det også nævnes i nekrologen ved hans død i 1956. Laritz lavede smørdritler til det indre missionske mejeri lige på den anden side af sognegrænsen - Skårup mejeri. Jeg har et billede fra 1929. Lauritz var altmuligmand, når der var gået en rude eller andet blev Lauritz tilkaldt. dette var uafhængigt af religiøs overbevisning. Han var også skatteopkræver i nogle år.
I 1956 dør Laurits på Ebeltoft Sygehus af kræft i maven.
Laritz var en fåmælt mand, han sad altid med regnskaber om aften; fortæller hans børn.Han kunne lave alt med sine hænder. Lauritz var 603/4 tommer høj, hvilket er opgivet i lægdsrullen(B 421-150)

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Landmand, altmuligmand, skatteopkræver.

Lauritz blev gift med Jensine Katrine Sørensen, datter af Søren Sørensen og Inger Marie Madsen, den 7 Nov. 1908 i Vistofte af Tved præsten.¹ (Jensine Katrine Sørensen blev født den 12 Mar. 1889 i Fuglsø, døbt den 28 Apr. 1889 i Vistofte, døde den 4 Jan. 1965 i Ålsø ³ og blev begravet i Agri.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere var Jens Laursen og Søren Sørensen begge fra Fuglsø.
Laurits var 26 år og Jensine 19 år da de blev gift.