Husets beboere var: Far, mor, børn,tjenestedreng, tjenestepige og
evt. bedste-forældre. År 1800 var det på Sølballegård Karen, Jens, 4 børn, 2 tjenstefolk og Rasmus, som sad i aftægt
Man lavede selv de fleste af de ting man skulle bruge: Mad, drikke, tøj og redskaber.
Alle hjalp til med arbejdet på gården. Så snart børnene kunne, var de med i arbejdet.
Børnene kunne:
- luge i marken
- vogte dyr
- fodre grise
- bære brænde
- rive hø
- passe mindre søskende
Manden og konens arbejde var skarpt opdelt, ikke sådan at forstå at mændene ikke lavede noget i huset og kvinderne ikke noget i marken. Men kønsrollerne var klare. Det var på mange måder praktisk i det daglige. De vidste hver især hvad deres arbejde var, hvordan og hvornår det skulle laves.
Karens arbejde
"Grønkålen har vi endnu ikke opædt, og jeg sendte Karen i haven efter et bundt, som vi fik som søbekål sammen med nogle af de fårefinker, vi tillavede, da vi slagtede det får der faldt og brækkede benet på den isede gårdsplads" citat fra Nationalmuseets Kokkepige
Ud over de årstidsbestemte opgaver var der selvfølgelig også de daglige ting, som skulle gøres:
Hver dag
Det ligner jo meget det vi stadig gør, nemlig:
Lave mad
Gøre rent, de havde ingen støvsuger eller Ajax
Passe børn og dem var der som regel mange af
En gang om måneden
Bagning, man kunne ikke lige smutte til bageren.
Man kan spekulere på hvordan brødet så ud efter en måned
Hver anden måned
Brygge øl, både børn og voksne drak øl
Det var som regel ikke særlig stærkt. Man kunne ikke drikke vandet fra brønden. Brønden lå ofte lige ved siden af møddingen
Ca hver tredie måned
Tøjvask
Det er svært at forstå for os nutids mennesker at man kun vaskede 4 gange om året. Måske har der været en anderledes lugt i huset. Man havde langt fra så meget tøj som nutids mennesker
I næste artikel fortæller jeg om hvor mange dage hoveriet fyldte