Den østre del af Sølballegård var 9 fag lang og 7½ alen dyb, og bygget af de samme materialer som de øvrige længer. Denne længe blev brugt som kornlade; men den vigtigste funktion har været hestestald. Derfor er det sandsynlig at den kornart som var opbevaret i længen var havre som var hestefoder.
I hestestalden stod nogle af gårdens dyreste investeringer – hestene. Hestenes betydning har været stor. En gård i 1803 uden heste, må være det samme som et nutidigt landbrug uden traktor og bil.
Hesten var trækkraft på Sølballegårds egen mark, ved hoveriet på Bogensholm, når kornet skulle køres til de fem møller og når gårdens folk skulle i kirke i Vistofte eller de drog til staden – Ebeltoft.
I hestestalden var der i 1803:
1 hvid hingst 5 år
1 sort hoppe 7 år
1 sort hoppe 12 år
1 sort hoppe 13 år
1 lille sort hoppeplag 3 år
1 hingstplag 1 år
På gården var der seletøj til 6 heste, men det har været begrænset hvor meget hingstplagen har kunnet yde af arbejde.
Ved vurderingen i 1805 var der 7 heste på Sølballegård. Ved denne lejlighed gør man hestenes og lanbrugsredskabernes værdi op – hestene er 74 rd. værd, redskaberne 53 rd.
Der var altså 7 heste på gården i 1805, men tre år senere, da gården er blevet selvejet og ikke længere yder hoveri, er der kun 4 hest tilbage. Altså har hoveriet betydet at der var brug for 2 til 3 ekstra heste på gården.