Køkkenet
Køkkenet har været det varmeste rum i huset. Man fik varm mad flere gange om dagen, så her har der været fyret op på det åbne ildsted så godt som hele dagen. Det var også her der blevet puttet brænde i bilæggerovnen i stuen. Som brændsel brugte man tørv fra tørvemosen, som lå på Fuglsø bys jord. Til tider er der blevet brugt brænde, da Fuglsø havde et lille krat, hvor der kunne hentes lidt brændsel1, men det har måske mest været i bryggerset at dette brændsel er blevet brugt til bagning og brygning
I køkkenet på Sølballegård stod væven og 2 rokker, så kvinderne kunne udnytte varmen og lyset fra det åbne ildsted og vinduet, når de skulle spinde og væve.
I Bøttigers bog om molboerne står:
”Kvinderne er mestendels arbejdsomme, saa at man sige om dem; Molboerne spinde, Helgenæsboerne væve og de i Sønderherred binde.”
Udover rok og væv var der i køkkeneredskaber til madlavning og til genstande til opbevaring.
En gammel fyrkiste og et gammelt egeskrin
Disse ting er blevet brugt til at opbevare mel,salt eller andet forråd i. For alle de landboskifter jeg har set er der ingen madvarer registreret. Madvarerne må være regnet for nødvendige og hurtigt omsætelige, eller er af anden grund ikke regnet med ved vurderingerne. Men de har helt sikkert været tilstede i huset, da familien ellers ville være døde af sult.
Køkkenet var først og fremmest stedet hvor der blev lavet mad og til dette brug var der både købte og hjemmelavede redskaber. Det er de købte metal genstande som dominerer i skifterne.
2 jerngryder
1 jernpande og rist
1 fjerding kobberkar
1 messing gruekedel
1 ildklemme
4 lerskåle
1 smørkjerne
1 strip = en spand
1 røge- og salttrug
Om selve madlavningen og hvad de spiste fortælles i et andet sted(link).
Udover de ovennævnte ting har der sikkert været en del hjemmelavede redskaber til f.eks. at røre i maden med. Men som tideligere nævnt regnedes disse ting ikke for at have nogen værdi.
Bryggers
Rummets navn i sig selv fortæller om hvad rummet blev brugt til. Her blev der brygget øl!
Men det var også i bryggerset at der blev bagt i den store bagerovn.
1 halv tønde kobber gruekedel (den dyreste genstand i huset)
1 brygkar
1 brygstol
1 ølkar
1 gammel kværn (til at male maltet korn til ølbrygningen)
Alle disse ting var fast bestanddel i en husholdning dengang. Man kunne nemlig ikke drikke vandet i brønden. Det var simpelthen for beskidt bl.a. fordi møddingen lå ligge ved siden af brønden.
Til bagningen må der have været et dejtrug til at ælte dejen i, men det er ikke registreret.
1 sækkebænk
2 møllesække(sikkert fyldt med malet mel)3
4 blårlærreds møllesække (sikkert også med mel)
Desuden var der i bryggerset:
2 tjæretønder
Kammer/ forgang
At disse rum eksisterede i 1803 ved vi fra brandtax. og vurderingen i 1805, men om der er tale om et og samme rum kan ikke fastslås med sikkerhed. I skifterne i 1803 og 1808 har der ikke i disse rum været noget at registrere, men i de senere skifter henvises til et malkekammer.
Heri blev mælken, osten og smørret opbevaret.
1 flødebøtte
Stuehusloftet
Loftet blev brugt som opbevaringsrum og i vinteren 1803 var der på loftet.
1 Sædeløb, som er en slags taske/pose til at bære kornet i under såningen.
1 Mejd, som er næsten det samme som en le, altså et høstredskab.
