Hvordan boede man dengang omkring 1800?
Stuehuset i syd
Stuehuset var beboelse for en familie, som i 1790’erne bestod af bedsteforældre – Rasmus og Ane, forældrene/forsørgerne – Jens og Karen, børn – Ane og Mette Marie og to tjenestefolk - en karl og en pige. Stuehuset på Sølballegård var i 1802 på 11 fag1 i længden, eller ca. 16,5 m, og 7½ alen 2dyb, eller ca. 4,65 m . Grundarealet for stuehuset var altså i nutidsmål ca. 77 m2.
Heraf var halvdelen køkken, bryggers og tørvehus. Stuehuset bestod udover de ovennævnte tre rum af 2 stuer, en forgang og et eller to kamre. Herunder er stuehuset forsøgt gengivet. Grundplanen er lavet på baggrund af ovenstående kilder, samt den almindelige forskning om danske bøndergårdes bygninger og deres indretning3.
Over de syv fag af huset, nemlig yderstue, forstue, dagligstue og køkken, var der ”fjælloft”. Også loftet blev brugt som et rum, til oplagring af mad og redskaber som ikke var i brug, hvilket også kan ses i skifterne.
Som man kan se i Brandtaxationen blev en bygnings størrelse målt i fag, som er afstanden mellem de bærende stolper. Se illustrationen nedenfor. I Danmark er et fag på ca. 1,5 m. Altså stuehuset på Sølballegård er 1,5 x 11= 16,1 m den gang i 1801. Husets brede er opgjort i alen og en alen er ca. 60 cm, altså har stuehuset været ca 4½ m bred.
Bindingsværk
Bindingsværk var den almindeligste byggemåde i Danmark fra senmiddelalderen og fremefter.Bindingsværk er smidigt og fleksibelt at arbejde med, og man kan nemt tilføje ekstra rum til sit hus. Et bindingsværkshus er et skelet af træ. Skelettet bærer husets tag og holder sammen på husets vægge. I egne med gode skove var skelettets stolper og bjælker gerne af en god og kraftig kvalitet - og man brugte meget tømmer til husene. I træfattige egne som f.eks. Vestjylland var bindingsværket ofte spinkelt og kroget - og man sparede på træet. I skelettets åbne vægfelter lavede man et fletværk af mindre træstolper og kviste. Så klaskede man vådt ler på fletværket og lod det tørre. Tavlene blev glattede. Til slut blev de kalkede. På Sjælland kalkede man "over stok og sten" - dvs. hele væggen, både stolper og tavl, blev kalket hvide. I Østjylland og På Fyn gav man ofte stolperne en farve, f.eks. rød eller sort. Tavlerne fik en anden farve, f.eks. hvid eller gul. Vi du vide mere så er her et link til Nationalmuseet
Bindingsværket Sølballegård var egetræ og loftsbjælkerne var af fyrretræ. Mellemrummene i bindingsværket var lerklinede. Taget var af strå, hvilket på dette tidspunkt var ensbetydende med langhalm (rughalm). På Mols havde man den skik at man ikke jævnede langhalmen og tagene kom derfor til at se lodne ud. Gulvene har været lerstampede og sandsynligvis brolagt på steder i huset, hvor der arbejdedes med vand, f.eks. ved arbejdspladserne i køkkenet og bryggerset.
Udover disse ting lægges der i taksationen vægt på at der er vinduer og døre i fornøden omfang, men der står ikke noget om hvor mange. Så i mit forsøg på at visualisere, hvordan stuehuset har set ud er antal af vinduer og døre og deres placering bygget på historiske litteratur. Her angives at vinduerne som regel kun fandtes på den ene side af huset, nemlig den sydlig side, fordi der var her man mest lys ind fra.
Ovenfor er beskrevet hvordan huset kan have set ud og hvordan de enkelte rum har ligget i forhold til hinnanden. Men hvad var der så i disse rum og hvad blev de brugt til?
Ja, det ved vi faktisk meget om takket være de mange skifter fra gården i årene fra 1803 til 1826. Derfor har jeg valgt at gennemgå stuehuset rum for rum.
Dagligstuen
Det rum som i alle skifterne fra Sølballegård står først er dagligstuen. Dagligstuen havde mange funktioner dengang. Dagligstuen fungerede som soveværelse for en del af familien, den var stedet hvor måltiderne blev indtaget, her blev der syslet med husflidsarbejder og det har været her familien var samlet når det var koldt udenfor, da det, bortset fra køkkenet, var det eneste opvarmede rum.
Her i dagligstuen fandtes:
Et fyrretræsbord med et skab under. hertil var to bænke
Den ene bænk stod for bordenden og den anden bænk på langsiden under vinduet på husets syd-side. Ved måltiderne sad mændene på disse bænke. Husbonden for enden af bordet, så karlen, så en aftægtsmanden dernæst sad evt. husmanden/daglejer. På Mols og også andre steder i landet stod kvinderne op ved bordet. Alligevel var der og så her rangorden. Madmoderen stod nærmest sin mand og så fremdeles. I skabet har hornskeerne ligget mellem måltiderne, måske har her stået nogle træ brædder til at spise på og nogle små træskåle.
To hængskabe med lås og nøgle.
I disse hængskabe var der ifølge skifterne ikke noget af værdi, men det betyder ikke at de ting, som har været i skabet var uden betydning. Heri kan for eksempel have stået en flaske brændevin og måske et par trækrus til at drikke af.
Fire Stole
Stolene er f.eks. blevet brugt af bedstemoderen når hun sad i kakkelovnskrogen og spandt garn eller strikkede, som man ser det afbilledet på mange samtidige kunstneres billeder.
To Hylder.
På hylderne har stået skåle med mælk som skulle syrne. I de første skifter er ikke nævnt noget som står på hylderne, fordi det ikke vurderes til at have nogen værdi. I det sidste skifte nævnes to tintallerkner og nogle træskåle.
En seng
Sengen beskrives i 1803 således:
Et halv Sengested med 2 fg. Blaatavlet Omhæng og Kappe
Deri - et Senge Tæppe, - en rød og grønstribet ulden Overdyne
et par Blaarlærrets Lagner - gamle
2de gamle Blaastribet Underdyner
3de Hoved Dyner gamle
En Vugge.
Vuggen er kun i skiftet i 1808. Da er der et spædbarn i huset, som kun er 14 uger ved sin fars død.(Karen Mikkeldatters anden mand)
En Øltønde
Øltønden var også i stuen. Så har der under måltiderne ikke været så langt at gå for kvinderne når kanden skulle fyldes op.
Derudover er der kun nævnt en enkelt ting af værdi, nemlig jern bilæggerovnen. Den var til gengæld også meget vigtig og var den genstand i stuehuset som var næsthøjeste
vurderet i værdi.
Den yderste stue/stadsstuen
Den yderste stue er hovedsagligt blevet brugt som soveværelse for fæstebonden og hans kone, hvilket også ses ud af skifterne. Der var ingen opvarmning og indboet bestod af en seng og to egekister. Fra andre kilder ved jeg at dette rum blev brugt til fest, og det var som regl også her kisten stod indtil begravelsen. Herunder uddrag fra skiftet 1803:
En Hell Seng: deri - en grov Vadmels Overdyne
en hvid under Dyne, et par Blaarlærrets Lagner
2 Hoved Puder
En Ege Kiste med Laas og Nøgel
deri intet andet uden Enkens Gang klæder og Linnet
En Dto Egekiste med Laas og Nøgel
deri - en Blaa Vadmels Kjole, en dto Trøje-, en dto
en Trykket Nattrøje - et par Blaa Vadmels Buxer
et par dto gl. en Hat - 4 par Strømper
4de Skjorter, 2de Hals Tørklæder
en Blaa Hue. et Hat Slag. et par Vanter
et par gamle Støvler et par Træskoe.
Køkkenet
Køkkenet har været det varmeste rum i huset. Man fik varm mad flere gange om dagen, så her har der været fyret op på det åbne ildsted så godt som hele dagen. Det var også her der blevet puttet brænde i bilæggerovnen i stuen. Som brændsel brugte man tørv fra tørvemosen, som lå på Fuglsø bys jord. Til tider er der blevet brugt brænde, da Fuglsø havde et lille krat, hvor der kunne hentes lidt brændsel1, men det har måske mest været i bryggerset at dette brændsel er blevet brugt til bagning og brygning
I køkkenet på Sølballegård stod væven og 2 rokker, så kvinderne kunne udnytte varmen og lyset fra det åbne ildsted og vinduet, når de skulle spinde og væve.
I Bøttigers bog om molboerne står:
”Kvinderne er mestendels arbejdsomme, saa at man sige om dem; Molboerne spinde, Helgenæsboerne væve og de i Sønderherred binde.”
Udover rok og væv var der i køkkeneredskaber til madlavning og til genstande til opbevaring.
En gammel fyrkiste og et gammelt egeskrin
Disse ting er blevet brugt til at opbevare mel,salt eller andet forråd i. For alle de landboskifter jeg har set er der ingen madvarer registreret. Madvarerne må være regnet for nødvendige og hurtigt omsætelige, eller er af anden grund ikke regnet med ved vurderingerne. Men de har helt sikkert været tilstede i huset, da familien ellers ville være døde af sult.
Køkkenet var først og fremmest stedet hvor der blev lavet mad og til dette brug var der både købte og hjemmelavede redskaber. Det er de købte metal genstande som dominerer i skifterne.
2 jerngryder
1 jernpande og rist
1 fjerding kobberkar
1 messing gruekedel
1 ildklemme
4 lerskåle
1 smørkjerne
1 strip = en spand
1 røge- og salttrug
Om selve madlavningen og hvad de spiste fortælles i et andet sted(link).
Udover de ovennævnte ting har der sikkert været en del hjemmelavede redskaber til f.eks. at røre i maden med. Men som tideligere nævnt regnedes disse ting ikke for at have nogen værdi.
Bryggers
Rummets navn i sig selv fortæller om hvad rummet blev brugt til. Her blev der brygget øl!
Men det var også i bryggerset at der blev bagt i den store bagerovn.
1 halv tønde kobber gruekedel (den dyreste genstand i huset)
1 brygkar
1 brygstol
1 ølkar
1 gammel kværn (til at male maltet korn til ølbrygningen)
Alle disse ting var fast bestanddel i en husholdning dengang. Man kunne nemlig ikke drikke vandet i brønden. Det var simpelthen for beskidt bl.a. fordi møddingen lå ligge ved siden af brønden.
Til bagningen må der have været et dejtrug til at ælte dejen i, men det er ikke registreret.
1 sækkebænk
2 møllesække(sikkert fyldt med malet mel)3
4 blårlærreds møllesække (sikkert også med mel)
Desuden var der i bryggerset:
2 tjæretønder
Kammer/ forgang
At disse rum eksisterede i 1803 ved vi fra brandtax. og vurderingen i 1805, men om der er tale om et og samme rum kan ikke fastslås med sikkerhed. I skifterne i 1803 og 1808 har der ikke i disse rum været noget at registrere, men i de senere skifter henvises til et malkekammer.
Heri blev mælken, osten og smørret opbevaret.
1 flødebøtte
Stuehusloftet
Loftet blev brugt som opbevaringsrum og i vinteren 1803 var der på loftet.
1 Sædeløb, som er en slags taske/pose til at bære kornet i under såningen.
1 Mejd, som er næsten det samme som en le, altså et høstredskab.
