Vi besluttede at følge floden hele vejen ud i havet og valgte at gå langs stranden fra vores motel. Der var længere at gå fra motellet til udløbet af Buller River, end vi lige havde regnet med - 4-5 km. På turen tilbage gik solen ned i en norvestlig retning, hvor Cape Foulwind med Black Reef ud for rejste sig op ad havet. Forbjerget besøgte vi dagen efter.
Kun små 10 km fra Wetsport skyder det klippefyldte Cape Foulwind sig ud i Det Tasmanske Hav. Forbjerget fik navnet af Kaptajn James Cook, der under sin rejse ved New Zealand måtte ligge underdrejet her i et par dage på grund af hårdt og uberegneligt vejr.
Udsigt til Black Reef.
På grund af den stærke påvirkning fra de salte vestenvinde har floraen udviklet sig særegent. Lavt buskads, urter tilpasset den salte luft og...nå ja...græs i massevis.
Og faunaen har forstået at udnytte plantelivet. Hvilket insekt kan fremstille en kokon på størrelse med en knyttet hånd?
I dag er Cape Foulwind mest kendt for sin store fredede sælkoloni. Sælerne boltrede sig kåde i vandet inde imellem klipperne. De ænsede ikke den store skare af turister.
På vej tilbage til bilen fik vi et vue over mod stranden, der havde forvoldt os så store anstrengelser aftenen før. Stranden anes i disen bag de høje klinter.