Ude bagved, ude ved den store opstillingsbangård hos Modelbane Europa står et større mobilt modeljernbaneanlæg. Det bruges bl.a. til opstilling på messer og kan også udlejes til butikker mm. Anlægget kaldes Hammelbanen - men i klubben (Hadsten Modeljernbaneklub eller HaMJK), som driver Modelbane Europa, kaldes den i daglig tale Vivaldibanen, hvilket skyldes, at togene på anlægget kører igennem de fire årstider i landskabet. Anlægget er centreret omkring Hammel Station med dens bygninger og spor. Hammel Station blev min anden opgave for Modelbane Europa. Og lidt af en udfordring.
Hammel Station blev bygget i 1902 og startede som endestation for privatbanen Hammel-Aarhus Jernbane (HAJ). I 1914 blev banen forlænget til Thorsø og fik nyt navn – AHTJ eller Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane og fik forbindelse med Diagonalbanen mellem Langå-Silkeborg og senere til Bramming. Hammel Station blev hermed til en rebroussementstation, idet trafikken både til og fra Aarhus og til og fra Thorsø indgik og udgik i samme ende af stationen. Hammel Station havde sidespor til Hammel Andelsslagteri, der i mange år var en god godskunde på grund af den gode mulighed for eksporten til England.
Hammel Station blev lukket, da AHTJ blev nedlagt i 1956. Den er nu i privat eje. Billedet viser bygningen, som den ser ud i dag. Nærmest ses det tidligere postkontor, fløjen længst væk er en tilbygning efter lukningen som station.
Selv om stationsbygningen stadig står der, og jeg derfor nemt - forsynet med et målebånd - kunne foretage opmålinger af bygningen, fandt jeg det alligevel vigtigt at lave lidt research. Gamle billeder, der viser stationens udseende under dens velmagtsdage, er der en del af faktisk helt tilbage til årene omkring indvielsen. Og de viser, at der er sket forandringer med bygningerne. Derfor blev det vigtigt for mig at skaffe nogle tegninger af huset med mål. Jeg besøgte det lokale arkiv i Hammel og et revisonsfirma, som tidligere havde kontorer i stueetagen. Ingen tegninger. Jeg bestilte arkivalier til gennemsyn på Rigsarkivet i Viborg, heller ingen tegninger, men mange støvede dokumenter om Hammelbanens virkelighed, som bl.a. beskrev flere ulykker. Som et sidste desperat forsøg henvendte jeg mig til Favrskov Kommunes tekniske afdeling. Og minsandten - som den allersidste side af 61 pdf-sider var der kopier af nogle af de orignale arkitekttegninger.
Arkitekten var Heinrich Wenck, og han var ikke en hvem-som-helst. Han tegnede blandt andet også den nuværende Københavns Hovedbanegård, som blev indviet i 1911. Selv med arkitekttegningern var det ikke bare lige at gå i gang. Målene på tegningerne var i alen, fod og tommer. Så researcharbejdet måtte fortsætte lidt endnu. Ved at google finder man frem til, at en alen er 2 fod eller 4 kvarter, svarende til 62,77 cm. At en fod er 12 tommer eller 2 kvarter, svarende til 31,39 cm. Og at en tomme svarer til 2,62 cm. Alle i afrundede tal. Efter at have omregnet målene til nutidslængdemål skulle jeg også omregne dem til skala 1:87. Nu kunne jeg begynde at lave mine arbejdstegninger.
Billedet viser tegningen af stueetagen med billetkontor, ventesale, posthus og kontorer. Længst til venstre ses toiletbygningen.
Arbejdstegningerne laves på millimeterpapir i skala 1:1. Gavlene kunne nemt være på ét stykke millimeterpapir, mens det kneb noget mere på langsiderne. Her måtte jeg omhyggeligt lime to stykker papir sammen for at få plads til det hele. Allerede i denne fase begyndte jeg at bekymre mig lidt over konstruktionen af taget ved de to skorstene.
Stationen er bygget af røde mursten med skifertag. Der er et par skifter i murværket. Hegnet mellem hovedbygning og toiletbygningen er et plankeværk.
De røde murstensbyggeplader findes frem. Først fremfæves fugerne ved at male en tynd fugefarvet acrylmaling med et par dråber sulfo i hen over pladen. Derefter tørres den overflødige maling grundigt af med køkkenrulle. Den meget røde farve på murstenene bleges også lidt i denne proces.
Facader og gavle måles omhyggeligt ud og skæres ud med en god hobbykniv. Åbninger til døre og vinduer måles ligeledes omhyggelgt ud. I denne omgang bruges løvsaven til at skære dem ud. I vinduesåbningerne bores først for med et bor, så klingen kan stikkes igennem. Løvsaven er svær at styre nøjagtigt, så der opstår her og der små uregelmæssigheder i kanten - især i buerne foroven. En lille irritationskilde. Ved senere modeller bruger jeg andre metoder.
Detaljerigdommen på Hammel Station er ret stor. Blandt andet murstensskifterne og friserne. Der ligger et skifte rundt om hele bygningen lige under vinduerne på første sal. En smal stribe i 2-stens bredde skæres forsigtigt ud og slibes lidt tyndere og limes på. Her er nøjagtighed vigtigt for at undgå højdeforskelle i hjørnerne. Lige under dette skifte ligger andre, som danner en frise med små trekanter i hvide sten. Disse må males direkte på byggepladen. Jeg erkender hurtigt, at det kan ikke gøres på fri hånd, hvorfor jeg finder maskeringstapen frem. Denne sætter jeg omhyggeligt fast og med skalpellen skæres de små trekanter ud. Derefter males med blød hånd og med hvid acrylmaling henover tapen, og efter tørretiden tages tapen forsigtigt af. Herved kommer trekanterne frem - omend en smule tættere end i virkelighedens bygning. En af vennerne fra Modelbane Europa kalder det for den kunstneriske frihed, som vi altid kan forklare unøjagtighederne med.
