Hammel Station

Hammel Station blev bygget i 1902 og startede som endestation for privatbanen Hammel-Aarhus Jernbane (HAJ). I 1914 blev banen forlænget til Thorsø og fik nyt navn – AHTJ eller Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane og fik forbindelse med Diagonalbanen mellem Langå-Silkeborg og senere til Bramming. Hammel Station blev hermed til en rebroussementstation, idet trafikken både til og fra Aarhus og til og fra Thorsø indgik og udgik i samme ende af stationen. Hammel Station havde sidespor til Hammel Andelsslagteri, der i mange år var en god godskunde på grund af den gode mulighed for eksporten til England.

Hammel Station blev lukket, da AHTJ blev nedlagt i 1956. Den er nu i privat eje. Billedet viser bygningen, som den ser ud i dag. Nærmest ses det tidligere postkontor, fløjen længst væk er en tilbygning efter lukningen som station.

Selv om stationsbygningen stadig står der, og jeg derfor nemt - forsynet med et målebånd - kunne foretage opmålinger af bygningen, fandt jeg det alligevel vigtigt at lave lidt research. Gamle billeder, der viser stationens udseende under dens velmagtsdage, er der en del af faktisk helt tilbage til årene omkring indvielsen. Og de viser, at der er sket forandringer med bygningerne. Derfor blev det vigtigt for mig at skaffe nogle tegninger af huset med mål. Jeg besøgte det lokale arkiv i Hammel og et revisonsfirma, som tidligere havde kontorer i stueetagen. Ingen tegninger. Jeg bestilte arkivalier til gennemsyn på Rigsarkivet i Viborg, heller ingen tegninger, men mange støvede dokumenter om Hammelbanens virkelighed, som bl.a. beskrev flere ulykker. Som et sidste desperat forsøg henvendte jeg mig til Favrskov Kommunes tekniske afdeling. Og minsandten - som den allersidste side af 61 pdf-sider var der kopier af nogle af de orignale arkitekttegninger.

Arkitekten var Heinrich Wenck, og han var ikke en hvem-som-helst. Han tegnede blandt andet også den nuværende Københavns Hovedbanegård, som blev indviet i 1911. Selv med arkitekttegningern var det ikke bare lige at gå i gang. Målene på tegningerne var i alen, fod og tommer. Så researcharbejdet måtte fortsætte lidt endnu. Ved at google finder man frem til, at en alen er 2 fod eller 4 kvarter, svarende til 62,77 cm. At en fod er 12 tommer eller 2 kvarter, svarende til 31,39 cm. Og at en tomme svarer til 2,62 cm. Alle i afrundede tal. Efter at have omregnet målene til nutidslængdemål skulle jeg også omregne dem til skala 1:87. Nu kunne jeg begynde at lave mine arbejdstegninger.

Billedet viser tegningen af stueetagen med billetkontor, ventesale, posthus og kontorer. Længst til venstre ses toiletbygningen.

Arbejdstegningerne laves på millimeterpapir i skala 1:1. Gavlene kunne nemt være på ét stykke millimeterpapir, mens det kneb noget mere på langsiderne. Her måtte jeg omhyggeligt lime to stykker papir sammen for at få plads til det hele. Allerede i denne fase begyndte jeg at bekymre mig lidt over konstruktionen af taget ved de to skorstene.

Stationen er bygget af røde mursten med skifertag. Der er et par skifter i murværket. Hegnet mellem hovedbygning og toiletbygningen er et plankeværk.

De røde murstensbyggeplader findes frem. Først fremfæves fugerne ved at male en tynd fugefarvet acrylmaling med et par dråber sulfo i hen over pladen. Derefter tørres den overflødige maling grundigt af med køkkenrulle. Den meget røde farve på murstenene bleges også lidt i denne proces.

Facader og gavle måles omhyggeligt ud og skæres ud med en god hobbykniv. Åbninger til døre og vinduer måles ligeledes omhyggelgt ud. I denne omgang bruges løvsaven til at skære dem ud. I vinduesåbningerne bores først for med et bor, så klingen kan stikkes igennem. Løvsaven er svær at styre nøjagtigt, så der opstår her og der små uregelmæssigheder i kanten - især i buerne foroven. En lille irritationskilde. Ved senere modeller bruger jeg andre metoder.

Detaljerigdommen på Hammel Station er ret stor. Blandt andet murstensskifterne og friserne. Der ligger et skifte rundt om hele bygningen lige under vinduerne på første sal. En smal stribe i 2-stens bredde skæres forsigtigt ud og slibes lidt tyndere og limes på. Her er nøjagtighed vigtigt for at undgå højdeforskelle i hjørnerne. Lige under dette skifte ligger andre, som danner en frise med små trekanter i hvide sten. Disse må males direkte på byggepladen. Jeg erkender hurtigt, at det kan ikke gøres på fri hånd, hvorfor jeg finder maskeringstapen frem. Denne sætter jeg omhyggeligt fast og med skalpellen skæres de små trekanter ud. Derefter males med blød hånd og med hvid acrylmaling henover tapen, og efter tørretiden tages tapen forsigtigt af. Herved kommer trekanterne frem - omend en smule tættere end i virkelighedens bygning. En af vennerne fra Modelbane Europa kalder det for den kunstneriske frihed, som vi altid kan forklare unøjagtighederne med.

Der skal sættes mange vinduer og døre i modellen, så mange at det virker fuldstændigt uoverskueligt at skulle bygge dem selv fra bunden som på købmandsbutikken. Og buerne over både døre og vinduer i stueetagen giver ikke anledning til opmuntring.

Ad uransalige veje hørte jeg , at Witzel Hobby i Ringsted kunne levere laserskårede vinduer og døre til netop en H0-model af Hammel Station. Nogen må så have bygget den tidligere. Og ganske rigtigt - efter henvendelse fik jeg tilsendt de fineste detaljerede vinduer og døre i karton. Der var bare en hage ved det. De store vinduer, hovedindgangen og posthusindgangen manglede. Witzel kunne ikke skære dem uden en tegning og mente, at jeg selv skulle tegne dem i et CAD-program, hvilket jeg aldrig havde prøvet før. Ikke meget hjælp at hente der, end ikke til anbefaling af et egnet program. Den gode service var slut. Det lykkedes at finde et program, og det lykkedes over tid - lang tid - at få tegnet de manglende vinduer og døre. 

Jeg havde fået nok af Witzel og fandt ved en tilfældighed et lille lokalt firma, der også kunne laserskære i karton, når blot jeg leverede filerne. Her er de så, vinduerne og dørene. Lige til at prikke ud af kartonarket. De brunlige kommer fra Witzel, de hvide og grønne fra min lokale laserskærer. At der er forskel på sprossernes tykkelse skyldes nok i højere grad mine manglende erfaringer med CAD-programmet end de to leverandørers udskæringsmaskiners kvalitet.

Inden vinduer og døre sættes i pladerne, slibes nederste kant af åbningen lidt skrå. Sålbænkene skæres ud af en styrenliste, der i forvejen er malet grå, og limes på plads.

Jeg bruger superlim til at lime vinduer og døre på plads. Også her skal tungen holdes lige i munden. Dels har limen det med nemt at løbe lidt ud, dels tørrer den jo hurtigt, så det ikke er muligt at rette en lille unøjagtighed. Vinduesglasset skæres ud af en klar styrenplade i en størrelse, så det kan limes på med plastiklim uden at klatte på kartondelene.

Vi blev ikke helt færdige med detaljerne. Endnu en frise mellem vinduer og døre rundt om hele huset males hvid efter afdækning med maskeringstape. Det er vigtigt at være omhyggelig med at trykke tapen helt ind på byggepladen, da malingen ellers gerne vil løbe lidt ind under i fugerne. Bagefter kommer turen til de hvide felter over både døre og vinduer. Også her bruges maskeringstape.

Efter på computeren at have tegnet endnu en kort frise og at have fremstillet kiosk-skiltet samt printet dem ud klippes disse ud og limes på plads under vinduerne på stationspladssiden af bygningen.

Nu kommer det spændende øjeblik, hvor pladernes skal limes sammen og danne stationsbygningen. Forinden er sidekanterne slebet i vinkler på 45^o, så samlingerne - forhåbentlig - bliver pæne. For at holde på den rektangulære form har jeg skåret en styrenbundplade i tykkelsen 3 mm ud, lavet et pænt stort hul i midten til ledninger og lys samt malet kanterne grå. Hermed får huset en sokkel. Først limes to sider sammen og på bundpladen. Foreløbig går det meget godt.

Bygningens facader samles en efter en. Nu har man et godt indtryk af bygningens størrelse - også i forhold det anlæg, den skal placeres i.

Stationsuret på perronsiden fandt jeg i en rodekasse hos Modelbane Europa. Det blev shinet lidt op og sat på plads i husmuren.

Jeg er ikke helt tilfreds med murstensfladerne. De er for kedelige og ensartede i forhold til virkelighedens bygning. Her kan man se, at murstenene er brændt på forskellige måder, idet der er forskelle i farvetoningerne i de enkelt sten (se første billede). Jeg blander to farvenuancer, og med hjælp af luplampen fordeler jeg med let hånd klatter i de to farver her og der på de enkelte mursten. Efterhånden opnår jeg en effekt, der ligner virkelighedens udtryk. Det ville have været lettere at have fået det gjort, inden byggepladerne blev samlet, konkluderede jeg bagefter.

Inden etageadskillelse og tag bygges på, dvæler jeg lige lidt ved interiøret. Et gammelt billede viser ventesalen med billetluge, kakkelovn, pendulur og bænke. Da jeg forventer, at der kommer lys i modellen, når den bliver integreret i Hammelbanen-anlægget, beslutter jeg at forsyne den med inventar, som jeg vil bygge selv helt fra bunden.

Kakkelovnen fremstilles af et par rundstokke i to forskellige tykkelser og males med kobbermaling. Penduluret bygges af styren. Billetlugen formes af styrenstrips, klar plast og en lille rundstok til drejelugen. Bænkene fandt jeg i modelbanens rodekasse. Et par gamle plakater findes på nettet, skaleres ned i H0-størrelse og limes på væggene, der selv sagt er sat på plads forinden. En gammel køreplan ligeså. Til højre indrettes kiosken sporadisk med en hjemmelavet disk og nogle små færdigproducerede sodavands- og ølkasser i plast samt billeder med hylder på væggene. Nogle figurer af rejsende fuldender billedet af en levende station.

Tanken om tagkonstruktionen gør mig lidt svedt. Valmet tag både på hovedbygningen og posthuset. Og med skorstene i tagrygningen begge steder. Jeg vælger at starte med postfløjen, som må være mest simpel trods alt. Jeg vælger at lave en loftsplade. Tagspær fremstilles af styrenplader og limes fast på pladen. Efter en del måltagning og vinkelberegninger lykkedes det. 

Postkassen, postskiltet og frimærkesalgskiltet finder jeg på nettet og skalerer ned. Postkassen skal have lidt dybde, og det får den ved at blive klistret på en lille tilslebet og malet styrenklods. Søjlen ved indgangen er slebet ud af en rundstok af styren.

Bygningen skal fastgøres på Hammelbane-anlægget, der som tidligere nævnt er et mobilt anlæg bestående af flere moduler. Pakket sammen til transport er der ikke meget plads mellem modulerne, og modellen kan næppe være der uden at blive mast. Derfor bygges taget, så det kan afmonteres ganske let. Det sker ved at fastgøre spærene på en styrenplade, der passer til husmurene.

Inden vi sætter taget fast på postfløjen, skal spær og kviste på hovedbygningen og de to skorstene bygges. Spærene fremstilles af styrenplader, ligeledes siderne på kvistene. . Kvistenes tag bøjes i karton og males siden med sølvbronze. Vinduerne sættes i.

Nu kan vi holde rejsegilde. Hvor kan man købe pølser i skala 1:87 monstro?

Stationen har skifertag, og det kunne jeg få som strukturkartonark fra Noch. Det er jo nemt at skære eller klippe i sammenlignet med polystyren. Først forsøger jeg mig med almindelig karton for at finde formen. Det viser sig at være en god idé, da det tager et par forsøg at ramme vinklerne rigtigt. Til sidst lykkes det at få taget til posthuset fremstillet.

Skifertaget til hovedbygningen måles og skæres ud af strukturkartonarkene. Det viser sig, at arkene ikke er helt brede nok til at nå fra gavl til gavl, og der må derfor laves en samling så diskret som muligt tæt på to af hjørnerne. Der skæres huller til skorstene, kviste og tagvinduer. Taget monteres på spærene med superlim. Tagrender limes på. Sølvbronzemalede papirstrimler skal fungere som tagrygning og klippes ud og monteres med skolelim. Taget kan løftes af ved at bruge de to skorstene som håndtag.

Toiletbygningen i baggrunden er efterhånden også kommet godt med i sin byggefase. Her bliver tagkonstruktionen dog noget nemmere at gå til.

Med tag og tagrygninger monterede på både hovedbygningen og toilethuset skal de to bygninger samles til den helhed, som Hammel Station var. En 12 mm krydsfinérplade skæres til, så den både kan udgøre en fælles bundplade og perron. Mat grå acrylmaling simulerer asfaltbelægningen. Bygningerne fastgøres på bundpladen med lim. Det gabende hul mellem husene skal nu omdannes til en gård med redskabsskur.

To stakitter med en låge i midten skal bygges og stilles op mellem de to bygninger. Evergreen strips i bredden 1,5 mm bliver valgt til brædderne og nogle lidt kraftigere til de bærende stolper. På en tegning som skabelon tapes de vandretliggende lægter fast, og det lidt møjsommelige arbejde med at lime brædderne og stolperne fast er i gang. Når alle brædder er fastgjorte, skæres de til i højden. Stakitterne fuldendes med grøn acrylmaling.

Inden de færdige stakitter fastgøres mellem de to bygninger, skal vi lige have bygget et lille redskabsskur. Ydervæggene bygges op med Evergreen strips 2 mm, så det ligner vægge bygget med 1-på-2 brædder. Skuret placeres i det ene hjørne af den lille gård op ad toilethuset. En tømrer, en stige, et par bukke med brædder og et par sodavandskasser skaber lidt liv i gården. 

Forinden er husene forsynet med nedløbsrør. Det var en lille udfordring på hovedbygningen på grund af det fremstående murstensskifte under vindduerne på 1. sal. De sidste detaljer forberedes og sættes på modellen - grus, ukrudtsplanter, figurer, gods, kabler, lamper og ikke mindst weathering eller patina her og der.

Hermed er modellen af Hammel Station færdigbygget, og kan sættes på plads på Modelbane Europas mobile anlæg Hammelbanen. Galleriet herunder viser modellen efter at være blevet integreret på anlægget.