Mt. Ruapehu

Headmasteren på Southwell School, John Helms, anbefalede, at vores rute sydpå skulle gå øst om Taupo og Lake Taupo og videre ned øst om Tongariro National Park med de meget markante vulkaner Mt. TongariroMt. Ngauruhoe og Mt. Ruapehu. En meget smuk tur med imponerende udsigter til vulkanerne. Mt. Ruapehu har en højde af 2.797 m og er stadig aktiv.

 

 

 

 Mt. Ngauruhoe

Denne flotte kegleformede vulkan når en højde af 2.291 m. Den er den yngste af de 3 vulkaner og stadig aktiv. I filmen Ringenes Herre havde den en væsentlig rolle som Mount Doom. Frodos master ring skulle smides i vulkanens krater for at blive tilintetgjort. Det var en sej kamp for ham og Sam at nå derop.

 

 Mount Ruapehu

Vi havde besluttet at overnatte i en lille turistby, Okahune, ved foden af og lige syd for Mount Ruapehu. Inden vi opsøgte motellet, kørte vi turen op ad den snoede bjergvej til et skisportsomrøde kun et par kilometer fra kratertoppen. Det var på den anden side af bjerget, i et tilsvarende lavalandskab, at man til Ringenes Herre optog scenerne fra Mordor, hvor Frodo og Sam havde deres hyr med orkerne. Mt. Ruapehu har højde nok til evig sne...

 

 

 

Mount Ruapehu

Foruden at samle en lommefuld lavasten nød vi også den enestående udsigt ud over nationalparken. Den størknede forrevne lava fungerer kraftfuld som forgrund. Nede i dalen var trukket snoede sølvglinsende tråde af småfloder gennem landskabet.

Mørket og disen falder på.

 

 

Ohakune er en lille turistby med masser af moteller. Mange turister kommer for at vandre i området. Under indspilninger af Ringenes Herre boede størstedelen af filmholdet i den lille by - det snakker man stadig om. Mount Ruapehu udgør en flot kulisse.

Midt om natten ved 3-tiden vågnede jeg ved, at sengen og hele huset rystede. Jeg blev enig med mig selv om, at det nok var et jordskælv og ikke kunne gøre andet end at vente på, at det gik over. Far opdagede intet. Næste dag fandt vi på nationalmuseet Te Papa ud af, at styrken var 5,9 på Richterskalaen, epicenter i Cook Straight.

 

Ohakune

Midt i den lokale turistinformation står en stor og flot model af Tongariro National Park med de tre vulkaner på stribe - forrest Mount Ruapehu med Ohakune ved foden (orange skilt), dernæst Mount Ngauruhoe og bagest Mount Tongariro. Så fik vi overblikket.