Målet for dagens etape var gletcherne i Southern Alps. Undervejs kørte vi igennem Hokitika, en lille by med en byggestil, der retter tankerne mod nybyggerbyerne i Midtvesten i USA.

 

 

 Byens største aktiv er den centrale placering i et jade-område. Byen har således små jadeforarbejdsningsfa-brikker med udsalg af formslebne jader. Den smukke grønne sten er en halvædelsten og blev dannet under intens hede og voldsomt tryk forårsaget af kollisioner mellem de tektoniske plader. Med tiden er stenene ofte som rullesten blevet skyllet ned gennem floderne af vestkystens voldsomme regnskyl oppe fra de eroderede bjerge.

 

Jadesliberen i arbejde. Jeg købte den uslebene sten på skranken nr. 2 fra højre til Lillian. Den vejede 325 g, men fyldte ikke så meget, da jader er ret så tunge sten.