Først lidt historie:
La Toulonnaise, fransk marineskonnert, som var i tjeneste fra 1823 til 1843. Skibet var bestykket med 8 stk. 18 punds kanoner. Skonnerterne gjorde først tjeneste langs de amerikanske kyster og blev senere almindelige i Europa. Det var franskmændene, der døbte skonnerterne goélette, som også blev adopteret af spaniolerne og italienerne. Goélette er navnet på de mindste medlemmer af flådefartøjer i det Nedre Bretagne. La Toulonnaise blev søsat i Toulon den 13. august 1823 og deltog i den spanske krig under kommando af kaptajn Joursin. Den var udstationeret i Barcelona og senere i Cádiz, hvor den tog del i bombardementet af havnen. I 1832 blev de første reparationer udført i Brest, og senere i 1836 blev den repareret i Fort Royal (Martinique). Den 18. oktober 1843 blev det i en særlig kommission nedsat i Brest besluttet at fjerne La Toulonnaise fra flådens lister, idet udgifterne til nødvendige reparationer nåede den skæbnesvangre grænse på 18/24 af, hvad en nybygning ville koste.
Den spanske krig
Under Napoleonskrigene var det meste af Spanien under Napoleons kontrol, mens Cádiz beskyttet af den engelske flåde blev sæde for den spanske nationalregering. Den liberale grundlov af 1812 blev udråbt her. Efter at kong Ferdinand 7. havde genvundet magten, fornægtede han grundloven og genoprettede enevælden. I 1820 gjorde Cádiz oprør, og under den følgende borgerkrig blev kongen fanget og fængslet i byen. Med de europæiske regeringers velsignelse trådte en fransk hær ind og knuste oprøret i 1823, og kongen fortsatte som regent til sin død i 1833.
Byggeprocessen
Jeg fik mit samlesæt fra Artesania Latina i gave på min 41-års fødselsdag af min kone. Æsken indeholdt alt, hvad jeg skulle bruge af materialer - udstansede elementer til kølen, tynde lister til skroget, runde ditto til masterne, små færdige taljeblokke, metervis tråd til rigningen, lærredsstof til sejl, støbte kanoner mm. Samt - selvfølgelig - en udførlig samlevejledning på 4 sprog. Jeg gik i gang i løbet af nogle få dage. Jeg fik hurtigt den erfaring, at arbejdet krævede meget bordplads, og at det var noget bøvlet at skulle rydde op på spisebordet, hver gang vi skulle spise. Det lettede lidt, da jeg fik rådighed over et campingbord stillet op i stuen. Siden fik jeg mit eget lille herreværelse med hobbybord.
La Toulonnaise blev ikke bygget på én dag. Ej heller på to. Det var en meget omfattende byggeproces. Derfor blev det et til-og-fra arbejde med byggeperioder på 2-3 uger afløst af pauseperioder af længere varighed. I alt kom byggearbejdet til at vare 22 år. Undervejs skete flere uheld - lærredsstoffet til sejlene blev smidt ud ved en fejltagelse, en af daviderne knækkede, og mastetoppene knækkede, da den halvfærdige model blæste på gulvet ved et åbent vindue. Et par gange kontaktede jeg producenten Artesenia Latina i Spanien og fik tilsendt reservedele uden beregning. Flot service! Skibets joller var ikke en del af samlesættet, så dem måtte jeg fremskaffe.
Redskaber, som jeg brugte:
Hobbykniv, skalpel, løvsav, listesav, pincetter, synåle, saks, trælim, hurtigttørrende superlim, hobbybor, bidetang, file, sandpapir.
I begyndelsen var jeg desværre ikke klar over, at jeg efter flere års byggeri skulle få lyst til at beskrive processen på en hjemmeside. Jeg har kun enkelte fotos fra dengang. Derfor har jeg valgt at snyde lidt. Jeg fandt en nyere billedmanual på nettet (www.mojehobby.pl) og har kopieret en smule derfra for at kunne anskueliggøre processen. Dette forklarer også den dårlige billedkvalitet.
Samlesættet indeholder to plastikæsker med små dele. Denne æske indeholder bl.a. tråd i forskellige farver og tykkelser til rigningen, messinghængsler, ankre, kanoner, ankerkæder, taljeblokke og små messigsøm. Som det nok kan fornemmes, er en pincet uundværlig.
Som hjælp til byggeriet er der i æsken vedlagt flere detaljerede oversigtstegninger i fuld modelstørrelse af La Toulonnaise (skala 1:1). Her er alle detaljer nummererede, så det er nemmere at overskue, hvor de enkelte dele skal placeres.
Bagefter kan tegningerne bruges som plakater, hvis man skulle få lyst.
Nå, men lad os komme igang med at bygge. Først skal skroget sættes. Delene eller skottene er udstanset i og nummereret på en plade af krydsfinér. Lige til at gå til. Måske slibes lidt til med en fladfil. Limes med trælim. Masteforstærkningerne og de præfabrikerede stævn- og hækformer monteres også.
Den udstansede plade i krydsfinér skal bære skibets dæk. Den limes oven på skottene. Dækket beklædes herefter med bundbrædder, så de danner dørken (dækkets planker). De tynde raminlister benyttes. Vi starter i midten af dækket og bevæger os ud mod siderne, idet listerne skæres i rette facon med skalpellen. Hullerne til master mm. frigøres med skalpel og rundfil. Dækket pudses med fint sandpapir.
Skroget beklædes nu med de tykkeste raminlister. Disse har den fordel, at de kan bøjes uden at knække, hvilket dog skal ske med lidt forsigtighed. Listerne fastgøres med små messingsøm. Udfordringerne kommer, når nogle af listerne skal tilpasses i bredden, ikke mindst i enderne. Heldigvis er det ikke så vigtigt, om listerne slutter helt tæt. Det bliver værre med det næste lag.
Herefter fastgøres lønningen, som er udstanset i en tynd krydsfinér. Det tager lidt tid at få den til at følge skrogets buer.
Den lille udstansede plade, der skal udgøre agterkahyttens ruf (23), beklædes med rosenpalisanderlister (24). Pudses efter med fint sandpapir og limes på bagerste del af dækket. En tilsvarende plade beklædes ligeledes med rosepalisanderlister, pudses og limes på hækken og danner hermed agterspejlet.
Arbejdet med bord (26) kræver akkuratesse. De skal sidde helt tæt. Materialet er meget tynde lister af rosenpalisander - så tynde at limen trænger igennem små huller i listerne. I virkeligheden er det kun få lister, der blot kan skæres til i længden og limes på. De fleste skal tilpasses både i længde og bredde. Her er skalpellen uundværlig. Skanseklædningen (27) beklædes med tynde raminlister ligeledes med trælim. Efter monteringen slibes forsigtigt med fint sandpapir, indtil limresterne er væk. Så træder træets glød og struktur også fint frem.
Der bores huller til de otte kanoner.
Kølen limes på. Den samles af et par faconskårne lister af afrikansk valnød. Læg mærke til skibets stævn, som er formet, så den kan understøtte bovsprydet.
Fenderlisterne (46) placeres på overgangen mellem skanseklædningens lyse og skrogets mørke træ og limes på.
Gitteret i boven samles af præfabrikerede lister af afrikansk valnød, skæres i facon og limes på.
Ror og styrepind monteres. Roret er udstanset i afrikansk valnød og fastgøres på skibets agter med små messinghængsler.
Lønningens stivere (44) skæres til i længde og tilpasses foroven til 1 mm i tykkelse og limes på indersiden efter skabelon. Rælingen samt hækkens kantliste monteres. Materialet er igen afikansk valnød og er delvist præfabrikerede.
Nu skal der gøres klar til montage af master og kanoner. Der bores to 8 mm-huller i dækket til masterne og et i stævnen til bovsprydet. Ligeledes bores der med et 6 mm-bor huller i lønningen til de 8 kanoner. Alle huller skal placeres nøjagtigt i henhold til vejledningen.
Med skalpellen ridses der lodrette og vandrette udskæringer i skanseklædningen for at simulere kanonporte. Udskæringerne videreføres op i rælingen med brug af løvsav.
De små messinghængsler (17) sømmes fast med små messingsøm.
Trinene (54) på ydersiden af lønningen både på styrbords og bagbords side limes fast. Forinden er der boret to 1 mm-huller i hver side af trinene til tovværk.
Kahytsdørene limes på ruffen og monteres med messighængsler og -dørgreb.
Nu skal bov- og stævndaviderne monteres. Materialet er igen afrikansk valnød. Bovdaviderne (55) skal bære ankrene og skal derfor fastgøres både på dækket, indersiden af lønningen og rælingen. De limes sammen af to stykker skåret af en 5x5 mm-liste i en ret vinkel, hvorefter vinklens overkant slibes og afrundes. 4 huller med diameter 1 mm bores i enderne på begge davider. Til sidst limes de fast som vist på billedet.
Stævndaviderne (57) er vel egentlig beregnet til at bære en større jolle, men den er ikke med i samlesættet. Daviderne er ikke helt så kraftige som dem i boven - 4x4 mm-liste. Der bores også her 4 huller i den ene ende, og slibes i den anden, så listerne bliver lidt tyndere her. Daviderne limes på rælingen.
Trimningskanalerne på hver side af skibet bliver vigtige, når vi begynder på rigningen. De skæres i rette længder af 5x4 mm-listen af afrikansk valnød og slibes lidt tyndere i begge ender. Derefter slibes forsigtigt indsættelsessteder i fenderlisterne i præcis samme længde som trimningskanalerne, hvorefter disse limes på.
Kofilnaglebænkene (62-64) bliver også vigtige, når det er tid til at arbejde med rigningen. Disse skæres af en 1,5x5 mm-liste i afrikansk valnød. Der bores huller med et bor med diameter 1 mm. Herefter limes de på kanten af rælingen.
De to ventilationshuller i dækket færdiggøres med et par udstansede krydsfinérstykker og et par malede messingringe.
Nu er det tid til lakering af skroget med en mat lak. Efter en god tørretid pudses af med fint sandpapir, og lakeringen og pudsningen gentages. Det giver skibet en smuk og glat overflade.
Bomstolen (67) samles af en stump 4x4 mm liste af afrikansk valnød og den gaffelformede messingdel (69) og limes på ruffen.
Vi fortsætter med forberedelserne til rigningsarbejdet. 9 øjebolte (70) i messing limes i 0,75 mm huller i ruffen og rælingen, og med metaltråd monteres enten enkelt- eller dobbelttaljeblokke (71) af buxbom i nogle af dem. 4 støbte klamper (72) - 2 i hver side - limes på ruffen og rælingen.
De fire støbte sidedavider (74) limes fast i 2 mm-huller i rælingen. Der trækkes en tråd (75) af bomuld igennem davidernes øjer og fastgøres i øjeboltene på rælingen.
De to agtermusketter (76) limes i 1 mm-huller i rælingen i begge sider.
To langstilkede øjebolte (77) limes i huller på rælingen midtskibs. Gelænderne af bomuldstråd føres gennem hullerne i de ydre trappetrin og fastgøres i øjeboltene.
Vi er nu nået til skibets aptering. Men først skal delene samles. Det drejer sig om kanoner, ovenlysvinduer, udluftningsgitre, pumpe, rælingstrapper mm. Det vil være for vidtgående at beskrive alle samleprocesserne i detaljer her.
De færdigsamlede apteringsdele fatsgøres nu på skibet i henhold til vedledningerne. Kompashus, overnlysvinduer, kahytluge med skydekappe, naglebænk og lænsepumpe. De to joller af plast beklædes med lister af rosenpalisander, sæder sættes i, og til sidst hænges de i daviderne med bomuldstråd.
Montage af bovsprydet (119). Både dette og forlængelsen af denne, klyverbommen, slibes let koniske (ligesom en træstamme) og samles med det dertil beregnede æselhoved. Et 1,5 mm-hul bores nær enden af bovsprydet til martingalbommen. Der bores også huller til øjebolte og blokke i dem begge (0,75 mm). Bovsprydstøtten (106) limes på dækket i stævnen, og bovsprydet sættes på plads. Ridderhoveder (133), som er bjælker til sideværts støtte af bovsprydet, monteres på hver side.
Nu skal de to store ankre monteres. En messingring (118) sættes i øje øverst på ankeret. Tovværk (bomuldstråd) trækkes flere gange mellem en blok (125) monteret på ringene og enden af forreste davider. Ankerkæderne (137) fæstnes også til ringene og trækkes igennem huller boret i stævnen, føres tilbage over dækket og stikkes ned i hver sit af to forede huller nær midtskibs på dækket. Med tråd (139) surres ankrene fast i messingbøjlerne, som i forvejen er moteret på begge sider.
Flere øjebolte (70) monteres i stævnen, og nagler (130) limes på naglebænken i stævnen.
Nu, da apteringen er på plads, begynder det store og indvklede arbejde med rigningen. Her gælder det om at holde tungen lige i munden.
Bovsprydet er allerede monteret, og turen kommer nu til for- og hovedmasten og bommene. Rundstokkene af afrikansk valnød skæres til i længden, slibes hver i sær koniske, så de passer ind i de to æselhoveder, som skal holde mastedelene sammen. Det er vigtigt forinden at have boret huller til blokke og øjebolte og monteret disse både på bomme og master. De færdigsamlede master limes i mastesporene i en vinkel på 81,5o i forhold til dækket. Bomme monteres.
Herefter skal alt tovværket trækkes. Først stag, vanter og vævlinger, siden alle andre. Trækkes gennem enkelt- og dobbeltblokke, fastgøres i øjebolte og kofilnagler her og der. Det er vigtigt at følge vejledningen skridt for skridt, tov for tov.
(Eget billede, som kun viser begyndelsen af arbejdet)
Med rigningen langt om længe færdiggjort kommer turen til sejlene. De klippes ud af et stykke lærredsstof efter det vedlagte mønster, hvorefter der sys sømme hele vejen rundt på hvert enkelt sejl. Herefter monteres de på skibets bomme ved hjælp af bomuldstråd (bindereb) som vist på billedet af storsejlet (gaffelsejl), topsejlet (gaffelsejl) og i baggrunden forsejlet (gaffelsejl) og de tre forsejl på formasten (råsejl). Endelig trækkes fald, spanter og skøder, så sejlene kan trimmes i forhold til vinden.
Sejlføring i skibets bov og stævn. Forrest sidder forsejlet, dernæst yder- og inderklyveren. Disse er med såkaldte pariserøjer (ringe) koblet til klyverstagene, som er fastgjorte på bovsprydet. Bagved disse sejl ses stagfokken (råsejl), som er surret på stagbommen. Over denne gaffelfokken (råsejl).
Toppen af formasten med øverst forrøjel og nedunder forbramsejl, som begge er råsejl. Fald og skøder er trukket gennem blokke.
Med al riggen færdiggjort er 22 års hyggeligt modelbyggeri afslu´ttet, og jeg skulle beslutte skibets videre skæbne. Det stod ganske klart for mig, at det ikke blot skulle stilles ind i et skab eller stå på en tilfældig hylde og samle støv. Den samme holdning delte min kone. Vi besluttede, at skibet skulle stilles i montre på en særlig hylde i stuen og belyses.
Glasmontrer i god kvalitet viste sig at være dyre. Efter en forespørgsel på www.danskemodelbyggere.dk fik jeg kontakt med en gut ikke langt fra Viby på Midtsjælland. Han fremstillede montrer i acryl i mål efter ønske (og med bukkede hjørner og flammepolerede flader). Og det til en absolut rimelig pris. Efter bestilling hentede jeg montren, da jeg alligevel var en tur på Sjælland på familiebesøg. Belysningen købte jeg i IKEA i Aarhus. Og her står det så, skibet La Toulonnaise, og ser godt ud - helt uden at blive støvet.
På skråhylden nedenunder ligger en præsentation af skibet printet på specialpapir med brunlig skrift - hvis en gæst skulle få lyst til at vide lidt mere.
